Sådan indberetter du
Både virksomhedens og den ansattes del af ATP-bidraget skal indberettes.
Indberetning af ATP-bidrag via eIndkomst
I skal indberette ATP-bidrag for jeres ansatte til SKAT's register for eIndkomst. Det gælder både virksomhedens og den ansattes del af ATP-bidraget.
Det betyder, at vi hvert kvartal opkræver ATP-bidraget ud fra jeres indberetning til eIndkomst. Nul-indberetning skal også kun ske til eIndkomst.
Se mere: Vejledning fra Skat samt indberetningsfrister til eIndkomst.
Arbejdsgivere der ikke skal benytte eIndkomst
Hvis du som arbejdsgiver ikke skal benytte eIndkomst, skal du indberette ATP-bidrag for dine ansatte via selvbetjening- eller ved at benytte en indberetningsblanket.
Du vil først modtage en opkrævning, når vi har modtaget en indberetning fra dig.
Ændringer af indberetning
Har du ændring til indberetninger for år 2008 og perioder fremefter, skal du tage kontakt til eIndkomst.
Har du ændring til indberetninger for tidligere end år 2008, skal du kontakte os.
