Spørgsmål og svar
- Hvorfor stiger eller falder AES-bidraget?
Nogle branchegrupper vil opleve stigninger, mens andre vil opleve fald. AES skal ikke have overskud, men alene hvile i sig selv. Stigninger skyldes derfor, at der er kommet flere erhvervssygdomme, eller at erstatningerne er blevet større.
- Hvad er en branchegruppe?
En branchegruppe er en samling af brancher og virksomheder. Grupperne er opbygget efter Danmarks Statistiks branchegruppering og er fastsat ved lov.
- Jeg vil gerne flytte branche - hvordan gør jeg det?
Der er forskel på, hvor og hvordan du skal ændre virksomhedens branchekode. Det afhænger af, om du driver virksomhed fra én eller flere adresser. Se hvordan under Branchekoder.
- Samlet betaling: Hvilke ordninger betales samlet?
ATP opkræver bidraget til AES, AER og Finansieringsbidrag samlet. Det betyder, at du hvert kvartal vil modtage en samlet opkrævning for de ordninger, du er omfattet af.
- Hvornår er betalingsfristen for samlet betaling?
AES, AER og Finansieringsbidrag skal betales samlet én gang i kvartalet. Betalingsfristerne er d. 14. juli, d. 14. oktober, d. 20. januar og d. 14. april. Du vil hvert kvartal modtage en samlet opkrævning for de ordninger, du er omfattet af.
