Hvor længe kan du få refusion
Her kan du se, hvor længe du kan få refusion.
Refusion ved fødsel
Du kan få refusion ved fødsel for:
- 4 uger før forventet fødsel til mor
- 2 uger efter fødsel til mor
- 2 ugers fædreorlov efter fødsel (inden for de første 14 uger)
- 21 ugers fællesorlov, der kan deles mellem far og mor.
Refusion ved adoption
Du kan få refusion ved adoption for:
- 4 uger før modtagelse af barnet i udlandet til begge forældre
- 1 uge før modtagelse af barnet i Danmark til begge forældre
- 2 første uger efter modtagelsen til en af adoptivforældrene
- 2 uger til den anden af adoptivforældrene
- 21 ugers fællesorlov, der kan deles mellem mor og far
Sådan deles fællesorloven
Hvis begge forældre holder fællesorlov, bliver fællesorloven delt imellem begges arbejdsgivere.
Der bliver brugt af de 21 ugers fællesorlov, når mors eller fars arbejdsgiver får udbetalt dagpengerefusion fra kommunen.
Vi fordeler refusionen ud fra, om det er mor eller far, der holder orlov først. Fx hvis det er mor, får hendes arbejdsgiver refusionen fra os.
Hvis mor og far holder fællesorlov samtidig, får begges arbejdsgivere refusion. Det vil sige 10,5 uge til hver arbejdsgiver.

