Gå til indhold
Lønmodtagernes Garantifond Printknap

Kurator og bobestyrer

Fra januar 2012 får LG ny selvbetjening. Fremover sker anmeldelse af LG’s krav i konkursboer og insolvente dødsboer via vores elektroniske anmeldelsessystem.

Du vil fortsat modtage et brev med en forhåndsanmeldelse, når vi har godkendt en arbejdsgiver med dig som kurator/bobestyrer. Her er der oplyst en kode, som giver adgang til vores selvbetjening, hvor du skal holde dig orienteret om LG’s krav.

Læs mere i nyhedsbrev til kuratorer og bobestyrere

Sager fra 2011 eller før

Du vil modtage brev med ny adgangskode til alle dine verserende konkursboer og insolvente dødsboer, der er godkendt inden udgangen af 2011. Koden vil – sammen med den digitale medarbejdersignatur – give adgang til filen med udbetalingsoplysninger, men  det vil ikke være muligt at se udbetalingsspecifikationer på den enkelte lønmodtager.

Primo 2012 vil du for sidste gang modtage boanmeldelser pr. brev - det gælder udbetalingerne for 4. kvartal 2011.

Loft for udbetaling

Det vil ikke længere være muligt for lønmodtagere at vælge, hvilke krav der skal skæres i, hvis beløbet rammer LG’s udbetalingsloft. Vi udbetaler alle krav frem til en bestemt dato, hvor beløbet rammer maksimum, der i dag er 160.000 kr. efter skat.

Se LG's udbetalinger

Som kurator eller bobestyrer kan du finde oplysninger om LG's udbetalinger på vores selvbetjening.

Du skal bruge et digitalt medarbejdersignatur og en kode for at logge dig på vores selvbetjeningssider. Koden modtager du i et brev, vi sender, når vi har registeret dig som kurator/bobestyrer i et nyt konkursbo, dødsbo eller som advokat for en ophørt arbejdsgiver. 

Som kurator eller bobestyrer er du fra 1. januar 2012 forpligtet til selv at holde dig orienteret om LG´s krav.

På vores selvbetjeningssider kan du:

  • se LG´s udbetalinger
  • se LG´s krav fra lån ydet under betalingsstandsning/rekonstruktion
  • beregne renter af §94-krav
  • se beregnet skat mv.

Maksimum udbetaling fra LG

Du kan forvente en anmeldelse af lønmodtageres tilgodehavende i boet, selvom lønmodtager har fået penge fra LG.
Dette skyldes at LG ikke dækker alle udgifter til lønmodtageren, samt at LG højst kan udbetale 160.000 kr. pr. lønmodtager. Derudover er feriepenge og fritvalg ikke omfattet af LG's udbetalingsloft.

Rekonstruktion

LG's krav, der stammer fra udbetaling under en eventuel tidligere rekonstruktion, er nu medtaget i de beløb, der kan ses og hentes fra LG's selvbetjeningssider.

Se hvad LG dækker

Se retspraksis

Se LG's udbetalinger

Hvad er digital medarbejdersignatur?

Her kan du få svar på spørgsmål om digital medarbejdersignatur:

Hvad er digital medarbejdersignatur

Skat

LG Garantien omfatter ikke den del af lønmodtagerens krav, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Kontakt 

Lønmodtagernes Garantifond (LG)


CVR-nr: 11043739