Kort om ATP

Du kender måske ATP fra din lønseddel. Måske fra din pensionsoversigt. Mere end 4,7 millioner danskere sparer gennem ATP op til et tilskud til deres folkepension.

ATP sikrer, at langt de fleste danskere får lidt mere at leve af den dag, de går på pension. Det er den sikkerhed, du får gennem ATP Livslang Pension, som både du og din arbejdsgiver betaler til.

ATP som investor

ATP er med en samlet formue på knap 400 milliarder kroner blandt Europas største pensionsinvestorer. Målet er at skabe så høje afkast som muligt. Det betyder flere penge til vores kunder. Men samtidig sker alle investeringer ud fra ATP’s filosofi om social ansvarlighed i investeringer. 

Læs mere om, hvordan ATP investerer

Vi løser opgaver for mange

ATP Koncernen har stor erfaring med at administrere ordninger for arbejdsmarkedet. I dag løser vi opgaver for:

Nye opgaver i 2012

Myndigheden Udbetaling Danmark overtager i efteråret 2012 en række opgaver fra kommunerne. Det er ATP, der skal drive den nye myndighed.

Udbetaling Danmark  får ansvar for  nogle af kerneydelserne i det danske velfærdssamfund. Det drejer sig om:

  • Folkepension
  • Dele af førtidspension
  • Boligstøtte
  • Børne- og ægtefællebidrag
  • Børnetilskud
  • Børne- og ungeydelse
  • Barselsdagpenge

Udbetaling Danmark får til huse i fem centre landet over – i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød.

Læs mere om Udbetaling Danmark.