Som hele Danmarks pensionsselskab har ATP et ansvar for at sikre danskerne økonomisk tryghed i pensionsalderen. Og med til det ansvar følger ønsket om at gøre komplekst pensionsstof forståeligt, relevant og interessant – for alle danskere.
Bliv klogere på pension
ATP sætter pension på dagsordenen med flere initiativer. På pensionforalle.dk – som er ATP's pensionsguide på nettet – kan du blive klogere på pension og være med til at forme debatten.
ATP har samlet et foredragskorps med engagerede medarbejdere, der gerne kommer ud og fortæller om ATP og det danske pensionssystem. I spidsen for foredragskorpset er ATP-ambassadør Keld Nicolaisen, som er tidligere vicedirektør i ATP.
Læs mere om ATP's foredrag.
