Foredrag

Kan du samle mindst 15-20 deltagere, kommer vi gerne ud og holder et gratis foredrag.

Danskerne lever længere og længere - derfor er det vigtigt at forholde sig til spørgsmålet om pension. Det kan dog være svært at danne sig et overblik over pensionssystemet og de mange tilbud. Derfor kommer vi gerne ud og holder et gratis foredrag.

Hvem kan deltage?

Foredragene retter sig både mod arbejdsgivere og private, som gerne vil vide mere om den pension, der venter engang ude i fremtiden.

Hvad kan vores foredrag handle om?

De kan for eksempel handle om:

Pensionssystemet i Danmark - og ATP's rolle
Her kommer vi ind på, hvordan pensionssystemet er bygget op. Vi fortæller om, hvilken rolle ATP spiller, og de udfordringer, fremtiden byder på, når vi lever længere og længere.

De pensions- og erhvervssikringsordninger, vi administrerer i ATP
I ATP har vi flere forskellige pensionsordninger - vi har både ATP Livslang Pension og en supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP). Vi tegner et overblik over ordningernes historie og giver et indblik i, hvilke udbetalinger du kan forvente som pensionist.

ATP er meget mere end pension. Vi administrerer også en lang række ordninger, der retter sig mod det danske arbejdsmarked. Fælles for dem er, at de sikrer og vedligeholder arbejdskraften på områder, der understøtter det danske velfærdssamfund: Fx sikrer FerieKonto lønmodtageres indtægt under ferie, og som arbejdsgiver er du sikret refusion for den løn, du betaler for ansatte på barsel.

Bestil et gratis foredrag

Hvis du ønsker at bestille et gratis foredrag, så kontakt projektleder Louise Løye-Knudsen på mail: llp@atp.dk

Skriv, hvor mange I er, hvor i landet foredraget skal holdes og dit telefonnummer.