Hvad enten du leder efter et studiejob, vil i praktik eller skal skrive speciale, er der plads til at du kan afprøve dine kompetencer og omsætte teori til praksis i ATP. Du får mulighed for at opleve, hvordan det er at arbejde i Danmarks største pensionsvirksomhed, hvor der både er plads til ambitioner og et liv ved siden af.
Studerende og nyuddannede er en væsentlig gruppe i ATP’s mangfoldighedsstrategi. Derfor samarbejder vi med studerende fra mange forskellige studieretninger. I ATP anser vi studerende som en reel ressource i virksomheden, der er med til at give os et levende og dynamisk arbejdsmiljø og sikre vores kunder de bedst mulige resultater.
Din faglige baggrund og erhvervserfaring spiller selvfølgelig en rolle, men det er bestemt også vigtigt for at få succes i ATP, at du er en holdspiller, der trives med at skabe resultater sammen med andre. Vi er ganske enkelt afhængige af, at du kan sætte dit talent og dine kompetencer i spil sammen med de andre i teamet. På det område minder vores værdier nok meget om det, du kender fra dit samarbejde med dine medstuderende.
Der er mange veje ind i ATP. Hos os er der både mulighed for at få praktisk erfaring via studiejob eller praktik og for at kombinere teori og praksis i dit speciale eller projekt.
