Gå til indhold
Job og karriere i ATP Koncernen Printknap

HR strategi og vision

I vores HR-strategi 2010 har vi fokus på følgende:

Arbejdsglæde og stolthed - vi tror på, at den stolthed der ligger i at få lov til at gøre en forskel giver mening, engagement og arbejdsglæde i hverdagen.
Derfor er vores vision vigtig.

Suveræn ledelse - vi ønsker suveræne ledere, der viser retning, skaber gode rammer og som kan sætte dem selv i spil som mennesker. Derfor stiller vi krav til, at lederne hele tiden udforsker nye sider af lederrollen.

Livsbalance - vi har vi fokus på, at jobbet kun er en del af livet. Vi tror på, at en god balance mellem arbejds- og privatlivet giver et større overskud - både hjemme og på arbejde.

Aktiv CV-pleje - vi ønsker et kompetenceudviklingsmiljø, hvor medarbejdernes markedsværdi kontant øges. Derfor stiller vi krav om fortsat læring og nye udfordringer.

Intern kommunikation - vi arbejder for en målrettet intern kommunikation og tror på, at kommunikation er afgørende for den forretningsmæssige succes og for medarbejdernes engagement.

Teamwork - vi ønsker en high performance organisation, der tænker på tværs og i helheder. Derfor har vi fokus på teamwork.

Rekruttering/talenter - vi ønsker medarbejdere med forretningskritiske kompetencer og det rette mindset. Vi spotter talenterne og arbejder for at skabe forskelligartede og individuelle talentveje for den enkelte.

Fysisk og psykisk velvære - vi ønsker, at medarbejderne bliver sundere af at gå på arbejde. Derfor har vi fokus på både fysisk og psykisk velvære og blev arbejdsmiljøcertificeret som en af de første virksomheder tilbage i 2002.

ATP's vision

Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.


Vi tør gå nye veje i sikrings- og pensionsverdenen.


Vi vil kæmpe for at afskaffe det komplicerede og tunge.


Vi gør det nemt og trygt for den enkelte.


Enkelthed og høje afkast skal sikre verdensklasse.

 

 

Vores værdier

Vores fire værdier er troværdig, konkurrencedygtig, nyskabende og arbejdsglæde - og de er formuleret af medarbejderne for medarbejderne.