Koncernregnskabschef Heidi Madsen er en af dem, der til daglig skal få en lederstilling til at fungere, når der samtidig skal være plads til familielivet.
Heidi Madsen er ikke typen, der har råbt op for at få en lederstilling - faktisk sagde hun i første omgang nej tak, da ATP's økonomidirektør Lars Damgaard Sørensen for halvandet år siden opfordrede hende til at søge stillingen som koncernregnskabschef.
"Jeg havde ingen forestilling om, at jeg skulle have et lederjob på det tidspunkt - jeg har tre små børn og en mand, der også har et lederjob. Jeg havde overvejet, at jeg gerne ville prøve at arbejde med ledelse, og tænkt på måske at søge et lederjob. Men først senere," fortæller hun.
Aldrig det rigtige tidspunkt
Alligevel satte samtalen med Lars Damgaard Sørensen tankerne i gang - og 14 dage senere valgte Heidi alligevel at melde sig på banen som en mulig kandidat til stillingen. På det tidspunkt var der allerede igangsat et rekrutteringsforløb, som Heidi gennemførte sammen med tre andre kandidater udefra.
Det, der endte med at være afgørende for, at Heidi alligevel søgte stillingen, var, at hun havde mange idéer og holdninger til, hvordan sektionen skulle køre fremover.
"Det irriterede mig at tænke på, at der skulle komme en ny chef udefra, som måske ville lede sektionen på en helt anden måde, end det jeg havde forestillet mig. Så ville jeg efterfølgende kunne sidde og tænke på, hvorfor jeg havde sagt nej til jobbet. Jeg synes ikke, at tidspunktet var ideelt, men det rigtige tidspunkt var måske aldrig kommet. Hvis jeg havde ventet et par år, havde jeg sikkert stadig været i tvivl. Derfor endte jeg med at tage chancen. Jeg ville hellere prøve det af, end at ærgre mig over at gå glip af muligheden. Det værste, der kunne ske, var jo, at jeg ville have været blevet nødt til at melde fra igen og sige, at det alligevel ikke var noget for mig at være leder," fortæller Heidi. Og hun har ikke fortrudt sin beslutning:
"Det er spændende at være leder. Jeg har fået et bedre helhedsbillede af virksomheden, både fordi man som leder får mere kontakt på tværs af organisationen, og fordi man får en bredere viden om forskelligartede arbejdsområder og opgaver."
Opbakning fra medarbejderne
Da Heidi fik stillingen som koncernregnskabschef havde hun været specialist i Økonomiafdelingen i to år. Et af hendes væsentligste forbehold for at søge stillingen var nervøsitet over at skulle være chef for sine tidligere kolleger.
"Det var der nu ingen grund til. Der var en meget positiv reaktion på, at det endte med at blive mig, der fik stillingen. Den opbakning sætter jeg stor pris på. I dag synes jeg, at noget af det mest spændende ved mit job er at arbejde med medarbejderudvikling."
Nødvendigt med et skub
For Heidi var det vigtigt at få et skub, før hun søgte en lederstilling. Det, tror hun, er meget almindeligt for kvinder.
"Kvinder har nok lidt flere forbehold for at søge en lederstilling end mænd - ikke mindst set i forhold til privatlivet. De tænker nok mere over, om det kan lade sig gøre at slå til både som mor og som leder, og fravælger på baggrund heraf på forkant at prøve kræfter med lederrollen, og det ved jeg ikke, om der er noget, der kan afhjælpe. Men for mig var det, der gjorde udslaget i forhold til at byde ind på en lederstilling, at min chef gav udtryk for, at han troede på mine evner i lederrollen - og på at jeg kunne klare det, selvom han godt vidste, at jeg har familie."
Det kræver planlægning
Heidi afviser ikke, at det er noget af en logistisk opgave at få et liv med tre børn, en mand i en lederstilling og eget lederjob til at gå op i en højere enhed. Men hun understreger, at det godt kan lade sig gøre.
"Det kræver noget fleksibilitet - og det har man jo heldigvis meget fokus på i ATP. Jeg henter børn de fleste dage om ugen, så der skal jeg jo gå på et bestemt tidspunkt. Til gengæld møder jeg ofte mellem kl. 6 og 7. Så har jeg nogle timer for mig selv om morgenen - og det passer mig faktisk rigtig fint."
Man kan ikke alting selv
Det handler ifølge Heidi også om at finde en balance og lære, at man ikke behøver arbejde hele tiden, selvom man har et spændende og krævende job."
Andre forventer ikke, at man arbejder 60 timer om ugen, men ens egne forventninger til sig selv betyder, at man vil hele tiden gerne selv gøre det bedre - og det kan skabe et arbejdspres. Jeg tror, det er meget typisk for kvinder, at de er overpligtopfyldende og servicemindede og har lidt sværere ved at give slip og erkende, at man ikke kan alting selv. Der er mændene måske lidt hårdere. Jeg har i hvert tilfælde været nødt til at forsøge at lære at prioritere og stole på, at andre har udført deres arbejde. Arbejdslivet og privatlivet skulle jo gerne gå op i en højere enhed."
