Lederrollen kræver træning

Følelsen af sikkerhed og indre ro i lederrollen kræver tid og træning - og gerne en god mentor også. Det mener underdirektør Ulla Schøjdt-Hansen, Aktuariatet, der er forholdsvis ny leder. Her ser hun tilbage på sine væsentligste udfordringer i arbejdet for at blive en god leder, der også selv trives. 

Da underdirektør Ulla Schjødt-Hansen for fire år siden blev opfordret til at tage ansvaret for det ene af to team i Aktuariatet, var det ikke en mangeårig lederdrøm, der gik i opfyldelse. Ullas største karriereambition havde altid været at være fagligt stærk - en ambition, hun havde forfulgt i sine specialistjob hos blandt andre SAS Institute og senere i ATP's aktuariat, hvor hun blev ansat i forbindelse med SP Frit Valg i 2003.
"Min chef havde gennem et stykke tid sagt, at han så lederpotentiale i mig, men det var ikke noget, jeg følte egentlig trang til at realisere. Alligevel var det af flere årsager naturligt, at jeg påtog mig noget lederansvar, da min chef startede på et krævende uddannelsesforløb, som betød, at han var meget væk," fortæller Ulla.

At blive chef for sine kolleger
På det tidspunkt delte man Aktuariatet i to team, hvoraf Ulla fik ansvar for det ene. Den organisatoriske deling var i sig selv en omstændighed, alle skulle vænne sig til. Derudover oplevede Ulla det som en stor udfordring, at hun nu skulle være chef for nogle kolleger, der både var ældre, fagligt stærke og mere erfarne end hende selv.
"Det her handlede mest om, at jeg var på prøve hos dem fagligt. Jeg opfattede det ikke, som om det handlede om min person - eller om mit køn for den sags skyld.
"Min tilgang til de ældre medarbejdere var at give dem stor frihed i deres arbejde, og så kunne de bruge mig der, hvor de oplevede, at det gav mening. Som person er jeg ret fleksibel og har stor respekt for andres faglighed, så jeg fandt en vej i forhold til de medarbejdere. Men set i bakspejlet ville jeg have gjort en større indsats for at ryste os sammen som hold, og for at få forventnings- afstemt om vores roller i forhold til hinanden," pointerer Ulla.

De indre kampe
Hun indrømmer, at hun i det hele taget havde en del indre kampe omkring sin egen lederrolle i de første år. Der rumsterede både spørgsmål om, hvad hun skulle kræve af sig selv, sine medarbejdere, af sin egen leder og af organisationen.
"Men at stille både rigtige og rimelige krav kræver jo - ud over mod -, at du selv er klar på din kurs og din stil. Og det er min oplevelse, at jeg har haft brug for en modningsproces. Tiden har, med sine forskellige hændelser og de erfaringer, de har medført, arbejdet for mig, sådan at jeg i dag hviler helt anderledes i min hverdag som leder. Der er simpelthen så mange ting, der ikke kan læres på et lederkursus, selv om kurser bestemt også har deres berettigelse."

Sig ja til en mentor
I dag har Ulla ansvaret den daglige ledelse af aktuaransvaret i ATP, der i mellemtiden har fået flere nye kolleger, og som ikke længere er delt ind i to teams. Den nye organisering har givet både Ulla og hendes kolleger et mere tydeligt billede af, hvad hendes rolle er. Og sammen med den modningsproces, hun har været igennem som leder, betyder det, at hun nu trives godt i lederrollen.
"Jeg synes selv, at min ledervej var lidt bumpet i starten. Og, hvis jeg skal komme med nogle gode råd til andre nye ledere, skal det være at benytte muligheden for at få en mentor - en mere erfaren leder at spille bold opad. Ganske små puf og twist kan hjælpe en ny leder hurtigere igennem nogle udfordringer. Det kan være en stor hjælp at få noget opbakning og andre vinkler på nogle problematikker. Og så er det vigtigt at være sig bevidst og acceptere til fulde, at man faktisk er ny i det her spil, der handler om ledelse - selv om man måske har mange års erfaring i sit fag."

På det rigtige spor
Ser man på Ullas cv, kan man ikke undgå at studse over, at hun er gået fra specialist til underdirektør på bare tre år. Og spørger man til hendes videre karrierehop, kommer det da også prompte, at det ikke behøver at gå stærkere lige nu. Til gengæld er Ulla heller ikke i tvivl om, at den opfordring, hun fik, til at blive leder, har ført hende ind i et spor, der føles rigtigt for hende:
"Min grundlæggende ambition om at være fagligt stærk trives stadig i stort omfang. Men lederopgaven optager mig i dag ligeså meget. Mit job har en karakter, der gør, at jeg stadig har opgaver, der er stærkt krævende fagligt, så jeg forener egentlig de to interesser meget godt."