ATP koncernen er mere end pension
Printvenlig side
4,4 millioner danskere kommer i berøring med ATP koncernens produkter. De samlede produkter sikrer vores kunder en grundlæggende økonomisk tryghed under og efter deres arbejdsliv.
ATP Livslang Pension er 'moderproduktet', der sikrer en livslang tillægspension til størsteparten af befolkningen. ATP Livslang Pension blev oprettet i 1964.
FerieKonto blev oprettet i 1980 for at administrere indbetaling og udbetaling af lønmodtageres feriepenge.
Særlige Pensionsopsparing - er en ti-årig ratepension, som de fleste lønmodtagere betalte til fra 1998 til 2003. Se din SP-saldo.
SUPP er en frivillig pensionsopsparing til førtidspensionister. Ordningen er fra 2003.
AER - Arbejdsgivernes Elevrefusion, refunderer udgifter til arbejdsgivere, der tager elever i praktik. Ordningen er fra 1977.
AES - Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har siden 1999 udbetalt erstatning til de lønmodtagere, der får en erhvervssygdom.
LG - Lønmodtagernes Garantifond er fra 1972 og sikrer lønmodtagernes løn, hvis arbejdsgiveren går konkurs.