Hvem skal du betale bidrag for
Du skal som hovedregel betale ATP-bidrag for ansatte, når de:
- Er lønmodtagere
- Er fyldt 16 år
- Arbejder i Danmark eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til kortvarigt arbejde i udlandet
- Arbejder mindst 9 timer om ugen
- Arbejder mindst 18 timer i 14-dages periode
- Arbejder mindst 39 timer pr. måned
Ingen øvre aldersgrænse for ATP-bidraget
Fra 1. januar 2010 er der ikke længere nogen øvre aldersgrænse for betaling af bidrag til ATP. Det betyder, at der også skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med at arbejde, selvom de får pension.
Bidrag fra anden arbejdsgiver
Du skal betale ATP-bidrag for din medarbejder, selvom lønmodtageren samtidig får indbetalt ATP-bidrag fra anden arbejdsgiver.

