ATP-satser for efterløn
Er du på efterløn, er det frivilligt, om du vil indbetale til ATP Livslang Pension.
ATP-bidraget beregnes pr. time, der udbetales efterløn. Bidraget bliver trukket i din efterløn.
Indbetales til ATP Livslang Pension 1,68 kr. pr. time
ATP-bidraget for en uge eller måned bliver rundet ned til nærmeste hele antal kroner.
Statens andel af ATP-bidraget bortfalder
Siden 1. januar 2012 har modtagere af efterløn, som indbetaler til ATP-ordningen, selv skulle betale det fulde ATP-bidrag. Statens tilskud på halvdelen af ATP-bidraget er bortfaldet.
Hvis du indbetaler ATP-bidrag af din efterløn og ikke længere ønsker at indbetale ATP-bidrag, skal du kontakte din a-kasse.
A-kassen kan også oplyse dig om fristen for at framelde indbetaling af ATP-bidrag.
Af det indbetalte bidrag indeholder ATP 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag til staten. Den resterende del af bidrag bliver brugt til at forhøje din pension, dog bruges en lille del af bidraget til at finansiere ATP's dødsfaldsudbetalinger.
