Hvis du vil klage
AER er omfattet af et klagesystem, hvor der ikke skal betales advokatregninger eller store retsgebyrer.
Klager over afgørelser truffet af AER kan inden fire uger efter meddelelse af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ankenævnets adresse er:
ATP-Ankenævnet
Ved Stranden 8
1061 København K
Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
