Hvem er dækket
Alle ansatte er dækket af AES. Også dem du ikke betaler ATP-bidrag for.
Hvem er dækket
- Alle ansatte, som du betaler ATP-bidrag for - dog ikke medarbejdende ægtefæller
- Ansatte, du ikke betaler ATP-bidrag for, dvs. frivillige og ulønnede medhjælpere samt ansatte på under 9 timer om ugen
- Direktøren i et A/S eller ApS
Hvem er ikke dækket
- Selvstændige erhvervsdrivende
- Medarbejdende ægtefæller
Er du selvstændig erhvervsdrivende, bør du derfor sikre dig selv og en eventuel medarbejdende ægtefælle i AES' frivillige sikring. Læs mere om sikring som selvstændig.
Er du i tvivl om, hvordan du sikrer dig selv i AES, er du altid velkommen til at kontakte os.
Dansk social sikring i udlandet for danske virksomheder
Har du medarbejdere, der arbejder i udlandet, er de ikke automatisk omfattet af de danske sociale sikringsordninger. Det gælder, uanset om medarbejderen er dansk statsborger, bor og betaler skat i Danmark og er ansat i en dansk virksomhed.
Regler om social sikring før og efter 1. maj 2010
Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler om social sikring i udlandet før og efter 1. maj 2010.
Er du i tvivl, om hvor dine medarbejdere skal sikres, kan Pensionsstyrelsen hjælpe dig .
