Branchekoder
Branchekoden fastsætter vi ud fra den aktivitet, der udgør den største del af virksomhedens omsætning. Hvis branchekoden er forkert, skal du selv sørge for, at den bliver rettet.
Ændring af branchekoden
Der er forskel på, hvordan du ændrer virksomhedens branchekode. Det afhænger af, om virksomheden drives fra én eller flere adresser.
Drift af virksomhed fra én adresse
Driver du virksomhed fra én adresse, skal Erhvervsstyrelsen have besked om ændring af branchekode:
- Søg online på webreg.dk under fanebladet Lynservice. Her skal du bruge digital signatur.
- Send en e-mail til virksomhed@eogs.dk eller
- Udskriv en ændringsblanket, som du finder på webreg.dk under fanebladet Blanketter. Udfyld blanketten med virksomhedens rigtige branchekode og send den til Erhvervsstyrelsen.
Drift af virksomhed fra flere adresser
Driver du virksomhed fra flere adresser, skal Danmarks Statistik have besked:
- Send en e-mail til adressen ap14@dst.dk
- Ring til Danmarks Statistik på telefon 3917 3840 eller
- Send et brev til Danmarks Statistik, 14. kontor, Sejrøgade 11, 2100 København Ø.
