Feriepenge for fratrådte funktionærer
Funktionærer og andre månedsvis ansatte har ferie med løn. Derfor skal du betale feriepenge til Feriekonto, når en funktionær fratræder sin stilling.
Du skal beregne feriepenge med 12,5% af den ansattes bruttoløn.
Du skal ikke beregne feriepenge af den løn, der er udbetalt under ferie og heller ikke af funktionærens årlige ferietillæg.
Du skal beregne og fratrække arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af feriepengene, inden du indbetaler pengene til FerieKonto.
Indberet feriepengene via eIndkomst.
Du kan beregne feriepengene på vores regnemaskine.
Du skal indbetale den 10. i måneden efter lønmodtageren er fratrådt.
Direkte udbetaling til lønmodtageren
Vær opmærksom på, at hvis den ansatte holder ferie umiddelbart efter fratrædelsen, må du udbetale feriepenge til denne ferie direkte til lønmodtageren.
Du må dog kun udbetale feriepenge svarende til det antal feriedage, som lønmodtageren holder i umiddelbar forlængelse af sin ansættelse. De resterende feriepenge skal du indberette og indbetale til FerieKonto.
Fx: Sidste arbejdsdag er 29. februar 2012. Lønmodtageren holder ferie fra 1. marts - 16. marts 2012. Du må udbetale 12 feriedage direkte til lønmodtageren ved fratrædelsen.
Resterende feriepenge indberettes og indbetales til FerieKonto.
Læs mere om
