Hjælp i hjemmet
Har du ansat en børnepasser, rengøringshjælp eller andre former for hjælp i dit private hjem, skal du også betale feriepenge eller løn under ferie og ferietillæg.
Sådan gør du
- Du skal beregne 12,5% i feriepenge af den fulde løn. Du skal også beregne feriepenge af værdien af eventuel fri kost og logi.
- Optjener medhjælperen ikke løn under ferie, skal du indbetale feriepengene hvert kvartal.
- Optjener medhjælperen løn under ferie, skal du først indbetale feriepenge, når medhjælperen fratræder sit job.
- Vær opmærksom på, at hvis din medhjælper betaler B-skat, skal du ikke trække A-skat af feriepengene, før de indbetales til FerieKonto.
- Kontakt FerieKonto for at indberette feriepengene.
Se vores betalingsfrister.
