Gå til indhold
Lønmodtagernes Garantifond Printknap

Rekonstruktion

Pr. 1. april 2011 blev betalingsstandsning ændret til rekonstruktion. 

LG fortsætter den nuværende ordning, hvor LG kan betale lønnen til dine lønmodtagere, hvis din virksomhed kommer under rekonstruktionsbehandling. I den situation yder LG et lån, som skal betales tilbage, når rekonstruktionen ophører.

Søg om udbetaling af løn hos LG 

Du skal ansøge LG om udbetaling af lønnen i samarbejde med den rekonstruktør, som skifteretten har udpeget for rekonstruktionsperioden.

LG betaler kun nettolønudgiften til de lønkrav, der forfalder under rekonstruktionen.

Husk at indberette og betale til SKAT

A-skat og AM-bidrag skal du selv indberette og indbetale til SKAT, ligesom du selv skal sørge for udbetalingen af lønnen til dine lønmodtagere.

Begrænset udbetaling

LG's udbetalinger er pr. lønmodtager begrænset til 80.000 kr. i en periode på 3 måneder. Perioden på 3 måneder behøver ikke være sammenhængende.

Sørg for aftale om tilbagebetaling

Inden rekonstruktionsperioden ophører, skal der være indgået en aftale med LG om vilkårene for tilbagebetaling af det udbetalte beløb med tillæg af renter, mv..