Gå til indhold

ATP Livslang Pension

Selvbetjening  
Printknap
Vigtig information
Din ATP pension stiger ikke
ATP´s bestyrelse har besluttet, at udbetalingerne fra ATP Livslang Pension ikke forhøjes i 2012. Uroen på de finansielle markeder påvirker investeringer verden over, og det gælder også for ATP. Men ATP Livslang Pension er en garanteret, livslang pension. Det betyder, at du med garanti vil få udbetalt den pension, som du har optjent ret til - ligeså længe du lever.
Log ind og se din aktuelle pensionsoversigt
Du kan til enhver tid logge ind på selvbetjening og se, hvor meget der er indbetalt, og hvor meget du kan forvente at få i pension fra ATP.
Ændring af kontonummer
ATP Livslang Pension får automatisk besked når du ændrer din NemKonto, så længe du bor i Danmark. Du behøver derfor ikke, at informere os om dette.

Pension så længe du lever 

ATP Livslang Pension er - som navnet siger - en livslang ydelse. Det vil sige, at du har ret til at få pension fra du bliver folkepensionist og resten af dit liv.

Vi sikrer dine efterladte

ATP Livslang Pension udbetaler et engangsbeløb til dine efterladte, når du dør.

Engangsbeløbet er i de fleste tilfælde på 50.000 kr. og bliver udbetalt til ægtefælle, en registreret samlever samt til børn under 21 år. 

Læs mere om udbetaling ved død.

 

Klik og læs svaret

De oftest stillede spørgsmål

  • Skal du betale til ATP, efter du er fyldt 65 år?
    • Ja, siden 2010 har der ikke været nogen øvre aldersgrænse for ATP-bidraget. Det betyder, at der skal betales ATP-bidrag for dig, når du fortsætter med at arbejde, selvom du er gået på pension.
  • Kan du få ATP udbetalt, før du bliver folkepensionist?
  • Hvad sker der med din ATP, når du dør?
    • ATP Livslang Pension er en pension som først stopper, når du dør. Der er ingen, der kan arve din ATP. Til gengæld kan ægtefæller, registrerede samlever (hos ATP) og børn under 18/21 have ret til 50.000 kr. før 40% afgift til staten.
    • Læs mere om udbetaling ved død
  • Kan du få ATP, når du bor i udlandet?
  • Kan du udskyde din ATP Livslang Pension?

Statens andel af ATP-bidraget bortfalder

Folketinget har besluttet, at statens andel af ATP-bidraget for modtagere af efterløn og fleksydelse, bortfalder 1. januar 2012. Herefter skal du selv betale det fulde bidrag til ATP.

Hvis du ikke længere ønsker at indbetale ATP-bidrag skal du kontakte:

- din kommune hvis du modtager fleksydelse
- din a-kasse, hvis du modtager efterløn

Kontakt

ATP Livslang Pension


CVR-nr.: 43405810