Lovgivning
Lovreglerne for SUPP findes i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Kapitel 5d - Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
§ 17 r. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b.
Stk. 2. Indbetalte og godskrevne midler efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog stk. 3 og 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan vælge at lade midlerne forvalte sammen med eller adskilt fra fondens øvrige formue, jf. § 26 b, stk. 1, eller sammen med de midler, der forvaltes efter § 17 m, stk. 1.
Stk. 3. § 26 d, stk. 1, nr. 4, og § 26 e, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsinstitutter eller foreninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. § 26 d, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler, der direkte eller indirekte er placeret i investeringsinstitutter eller foreninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, under forudsætning af at disse institutter eller foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af de midler, der er omfattet af stk. 1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de undtagelser, der er nævnt i stk. 3, ved denne opgørelse er overholdt.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Stk. 6. Ved dødsfald før folkepensionsalderen er nået, jf. § 1 a i lov om social pension, udbetales indeståendet på kontoen til dødsboet. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om opgørelse og udbetaling af beløb til boet.
Stk. 7. Reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34 og 35, § 36, stk. 1, og § 38 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister efter § 25 m.
§ 17 s. Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, anvendes indestående på kontoen opgjort i henhold til § 17 r, stk. 6 til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.
Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.
