Du får din penge på NemKonto
FerieKonto kan kun udbetale feriepenge til dig ved at sætte pengene ind på din NemKonto. Du skal derfor have en NemKonto, før du taster din ferie.
Hvad er NemKonto?
NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig. Det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen. Du bestemmer selv hvilket kontonummer, du ønsker skal være din NemKonto.
Det er Økonomistyrelsen, som er ansvarlig for NemKonto.
Hvordan får jeg en NemKonto?
Du skal kontakte din bank eller logge dig på selvbetjening på www.NemKonto.dk med digital signatur eller NemID.
Hvordan retter jeg min NemKonto?
- Du kan logge på din netbank. I de fleste netbanker vil det fremgå hvilken konto, der er din NemKonto.
- Du kan logge dig på www.nemkonto.dk med NemID eller digital signatur. Her vil du også kunne ændre din NemKonto.
- Du kan henvende dig i dit pengeinstitut. De vil også kunne ændre din NemKonto for dig.
Hvordan får FerieKonto oplyst min NemKonto?
FerieKonto benytter kun dit CPR-nr. Vi sender dine feriepenge og dit CPR-nr. til NemKonto (Økonomistyrelsen), som automatisk finder det kontonummer, som du eller din bank har registreret som din NemKonto.
