For sagsbehandlere, advokater m.fl.
Her kan du læse om, hvilken rolle Arbejdsskadestyrelsen har, hvilken rolle vi har, og hvornår du skal kontakte os.
Arbejdsskadestyrelsens rolle
Det er hos Arbejdsskadestyrelsen, at sagen skal anmeldes.
Arbejdsskadestyrelsen står for hele sagsbehandlingen og afgør, om klienten har ret til erstatning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings rolle
AES modtager afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen samtidig med dig og din klient.
Er vi uenige i afgørelsen, har vi ret til at anke den indenfor 4 uger.
Er vi enige, er vores rolle blot at udbetale erstatningen til din klient.
Du skal derfor kun kontakte os hvis:
- din klient har haft udgifter til en undersøgelse, som Arbejdsskadestyrelsen har sendt klienten til
- din klients sag er anerkendt og klienten har haft udgifter til behandling, mens sagen har været i gang i Arbejdsskadestyrelsen
- din klients sag er anerkendt og har på grund af arbejdsskaden fået permanente udgifter til fx. astmamedicin
- din klient har fået en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om ret til erstatning, og I ønsker at få den sat ind på en beskyttet konto.
