Gå til indhold
Lønmodtagernes Garantifond
Selvbetjening  
Printknap

Ferie

LG udbetaler feriepenge efter ferielovens regler. Feriepenge bliver beregnet af hele din bruttoløn inklusiv dit eget bidrag til pension og ATP.

Du får 12,5 pct. af din bruttoløn i feriepenge.

LG indbetaler dine feriepenge til FerieKonto. Når du holder ferie, kan du få pengene udbetalt derfra.

Vær opmærksom på, at LG kan anse hele eller dele af din ferie for afholdt i din opsigelsesperiode.

Ferie med løn

Holder du ferie med fuld løn, udbetaler LG ikke feriepenge af den løn, du modtager, når du holder ferie. Tidligere ferieperioder fratrækkes i din bruttoløn, når dine feriepenge skal beregnes.

Ferietillæg

Hvis du har holdt ferie med fuld løn og ikke har fået udbetalt ferietillæg, udbetaler LG ferietillægget.

Ferietillægget udgør normalt 1 pct. af det forudgående kalenderårs ferieberettigede løn.

Vær opmærksom på, at LG ikke betaler både feriepenge med 12,5 pct. af bruttolønnen og samtidig 1 pct. i ferietillæg.

Optjening af ferie

Du optjener ferie og feriepenge hvert kalenderår. Derfor kan du få feriepenge fra LG for både i år og sidste år. Vi beregner også feriepenge af den løn, vi evt. udbetaler for din opsigelsesperiode.

Ferie i opsigelsesperioden

Optjeningsår og ferieår

Som lønmodtager optjener du ret til 25 dages betalt ferie i et kalenderår - også kaldet optjeningsåret. Ferien skal du holde i det år, der går fra 1. maj til 30. april - også kaldet ferieåret - og som følger efter optjeningsåret.

Feriepenge bliver forældede

LG betaler ikke forældede feriepenge.
Vær derfor opmærksom på at søge om dine feriepenge i tide. Læs mere her:

Forældelse af feriepenge

Kontakt

Lønmodtagernes Garantifond (LG)

CVR-nr: 11043739