Funktionærer
Har du udført funktionærarbejde og går virksomheden konkurs, udbetaler LG den løn, du har til gode, ligesom du får erstatning for din løn i opsigelsesperioden.
Læs mere om: Hvad er funktionærarbejde?
Er din opsigelsesperiode længere end 3 måneder
Så udbetaler LG først din manglende løn mv. for den 4., 5. eller 6. måned, når din opsigelsesperiode er udløbet.
Du får således beløbet udbetalt på en gang - og ikke en gang om måneden, som du plejer fra din arbejdsgiver.
Du kan ikke være sikker på at få dækning for 4., 5. og 6 måned
Vi kan kun betale løn mv. for 4., 5. og 6. måned, hvis du har haft et tab i din samlede opsigelsesperiode.
Eksempler på udbetaling
Du skal udfylde "Dokumentation for indtægt og jobsøgning"
For at få din løn mv. udbetalt for din opsigelsesperiode, skal du udfylde blanketten "Dokumentation for indtægt og jobsøgning". Den får du automatisk tilsendt. Her skal du dokumentere, om du har haft indtægt og søgt job i hele din opsigelsesperiode.
Blanketten skal du først udfylde og sende til os, når din opsigelsesperiode er udløbet.
Hjælp til udfyldelse af Dokumentation for indtægt og jobsøgning
Du skal søge arbejde
Vær opmærksom på, at du skal søge arbejde i hele din opsigelsesperiode for at være berettiget til at få udbetalt erstatning for 4.. 5. eller 6. måned.
