Gå til indhold
Lønmodtagernes Garantifond
Selvbetjening  
Printknap

Sådan udbetaler LG

Løn og tillæg 

Vi overfører pengene til din NemKonto. Har du givet din fagforening eller advokat fuldmagt til at behandle din sag, vil de modtage pengene på dine vegne.

Feriepenge 

Du får dine feriepenge via FerieKonto, som sender dig et brev, hvor du kan se feriedage, beregning af feriepenge mv. Du får pengene udbetalt, når du holder ferie.

Gå til FerieKonto og se om der er indbetalt.

Maksimum udbetaling fra LG 

LG kan højst udbetale et maksimumbeløb på 160.000 kr. 
Beløbet er ikke inklusiv feriepenge og fritvalg.

SKAT

LG dækker ikke skat og arbejdsmarkedsbidrag, men vi beregner og trækker beløbene i dine udbetalinger og oplyser dem til SKAT.

Du bliver på den måde stillet, som om din arbejdsgiver har indbetalt skat og arbejdsmarkedsbidrag.

LG indhenter skatteoplysninger fra SKAT i forbindelse med behandlingen af sagen. Du kan se skatteoplysningerne i din skattemappe.

Hvornår kan jeg se LG´s udbetalinger i min skattemappe?

SKAT modtager oplysninger om LG´s udbetalinger, og oplysningerne vises i din skattemappe. I nogle tilfælde skal SKAT dog først behandle sagen, inden oplysningerne kan ses i din skattemappe.

LG's skatteberegning er kun vejledende for SKAT. Det er SKAT som afgør, hvordan din skat skal beregnes.

Vær opmærksom på, at LG ikke bruger dit skattefradrag ved udbetaling af løn i din opsigelsesperiode.

Brug selvbetjening

Du kan se dine udbetalinger og andre oplysninger, vi har registreret om dig på selvbetjening:

Log på selvbetjening

NemKonto

Læs mere om NemKonto 

Udbetaling til a-kasse

Hvis en a-kasse har givet lån til en lønmodtager, kan a-kassen kræve, at udbetalingen fra LG sker til dem. Også selvom der er givet fuldmagt til fx. en fagforening eller en advokat. Det kaldes at transportere eller overdrage et krav. 

LG registrerer transporten i udbetalingen, når vi modtager en transport- eller overdragelses- erklæring, der er underskrevet af lønmodtageren. Udbetaling fra LG sker herefter til a-kassen.