Min arbejdsgiver er ikke erklæret konkurs
Se her hvad du skal gøre
Det er vigtigt, at du selv er aktiv i forhold til at få din manglende løn mv. fra din arbejdsgiver.
Skriv fx. et brev til din arbejdsgiver, hvor du rykker for din manglende løn mv.
Du risikerer at miste din mulighed for at få dækket din løn mv. af LG, hvis du ikke er aktiv i forhold til din arbejdsgiver. Det gælder både, når arbejdsgiveren er erklæret konkurs og ikke er erklæret konkurs.
Hvis du er i tvivl, så kontakt din fagforening eller en advokat.
Du kan herudover:
- Gå på www.statstidende.dk igen i morgen eller i nær fremtid og se om din arbejdsgiver er blevet erklæret konkurs
- Du kan indgive en konkursbegæring mod din arbejdsgiver. Se hvordan du gør på www.domstol.dk
- Du kan kontakte en advokat. Alle har ret til at få gratis retshjælp i sin kommune. Læs mere på: www.domstol.dk
- Du kan enten selv eller med hjælp fra en advokat forsøge at inddrive de penge, din arbejdsgiver skylder dig. Læs mere på: www.domstol.dk
- Kontakt dine tidligere kollegaer og snak med dem om, hvad de ved
