Gå til indhold
Lønmodtagernes Garantifond
Selvbetjening  
Printknap

Arbejdere

Når din arbejdsgiver er gået konkurs eller lukket på grund af insolvens, udbetaler LG den løn mv. du har til gode, og vi dækker også din manglende løn mv. for din evt. opsigelsesperiode.

Løn frem til sidste arbejdsdag

LG betaler din løn frem til den dag, du sidste gang var på arbejde hos arbejdsgiveren.

Dækning af manglende løn i opsigelsesperioden

Du kan finde opsigelsesperiodens længde i din overenskomst eller i din ansættelsesaftale.

Ferie bliver trukket fra 

Hvis du har holdt ferie i opsigelsesperioden, bliver antallet af feriedage trukket fra den periode, som LG kan betale for.

Du skal søge arbejde 

Det er en betingelse, at du søger arbejde i hele din opsigelsesperiode.
Hvis du får et nyt fuldtids- eller deltidsarbejde i opsigelsesperioden, vil indtægten blive trukket fra LG's udbetaling.

Se Eksempler på udbetalinger

Hvem skal betale dine feriepenge?

Hvis din arbejdsgiver var med i en arbejdsgiverorganisation, skal du have dine feriepenge derfra.
Læs mere her:

Garanti for feriepenge

Barsel

Hvis du er på barsel i din opsigelsesperiode, skal LG have yderligere oplysninger om:

  • barnets fødselsdato,
  • udbetalte barselsdagpenge,
  • hvornår din barselsorlov stopper og 
  • dokumentation for din løn under barsel i form af:
    - din ansættelsesaftale
    - evt. særlig aftale
    - evt. overenskomst

Kontakt

Lønmodtagernes Garantifond (LG)

CVR-nr: 11043739