Sådan udbetaler LG
Løn og tillæg
Vi overfører pengene til din NemKonto. Har du givet din fagforening eller advokat fuldmagt til at behandle din sag, vil de modtage pengene på dine vegne.
Feriepenge
Du får dine feriepenge via FerieKonto, som sender dig et brev, hvor du kan se feriedage, beregning af feriepenge mv. Du får pengene udbetalt, når du holder ferie.
Gå til FerieKonto og se om der er indbetalt.
Maksimum udbetaling fra LG
LG kan højst udbetale et maksimumbeløb på 160.000 kr.
Beløbet er ikke inklusiv feriepenge og fritvalg.
SKAT
LG dækker ikke skat og arbejdsmarkedsbidrag, men vi beregner og trækker beløbene i dine udbetalinger og oplyser dem til SKAT.
Du bliver på den måde stillet, som om din arbejdsgiver har indbetalt skat og arbejdsmarkedsbidrag.
LG indhenter skatteoplysninger fra SKAT i forbindelse med behandlingen af sagen. Du kan se skatteoplysningerne i din skattemappe.
Hvornår kan jeg se LG´s udbetalinger i skattemappen?
SKAT modtager oplysninger om LG´s udbetalinger, og oplysningerne vises straks i skattemappen. I nogle tilfælde sker der sagsbehandling hos SKAT, inden oplysningerne kan ses i skattemappen.
LG's skatteberegning er kun vejledende for SKAT. Det er SKAT som afgør, hvordan din skat skal beregnes.
Vær opmærksom på, at LG ikke bruger dit skattefradrag ved udbetaling af løn i opsigelsesperioden.
