Skat af pensionsafkast

Printvenlig side

Pensionsafkastskatten er en skat på 15 procent, du skal betale af den rente og de kursgevinster, du opnår på pensionsopsparing, herunder SP.

For næsten alle SP-konti har der været negative afkast i 2008. I disse tilfælde er der beregnet negativ skat. Beløbet udbetales som hovedregel ikke, men modregnes i skatten af positivt afkast de efterfølgende år.

Hvis du har positivt afkast på din SP-konto i 2009, trækkes der ikke skat af dit afkast, så længe du har negativ skat.

Hvis du vælger at hæve sin SP på et tidspunkt, hvor du stadig har negativ skat, har SP valgt at udbetale kursværdien af din negative skat.  For resten af 2009 er kursen fastsat til 95. Kursen er fastsat i forhold til, hvilken værdi den negative skat har for SP.

Din negative skat afhænger af det løbende afkast og fremgår ikke i din saldoopgørelse. Hvis du vælger at få din SP-opsparing udbetalt, bliver kursværdien af din negative skat automatisk lagt oveni og udbetalt sammen med din SP.

Se eksempler på, hvordan vi beregner udbetaling af negativ skat