- Læs om Udbetaling Danmark
- Sådan etablerer vi Udbetaling Danmark
- I publikationen, Sådan etablerer vi Udbetaling Danmark, giver vi et faktuelt billede af, hvordan myndigheden Udbetaling Danmark bygges op til at overtage kommunale opgaver i 2012. Publikationen opdateres løbende. Seneste version kan altid læses og downloades her på siden. God læselyst.
- Udbetaling Danmarks årsrapport for 2011
- Læs om Udbetaling Danmarks aktiviteter i 2011.
- Søger du job i ATP/Udbetaling Danmark?
- ATP har brug for at ansætte et antal medarbejdere ud over dem, der følger med fra kommunerne. Klik på overskriften og se, hvilke stillinger ATP besætter i øjeblikket. Du kan også registrere dig i emnebanken. 24.02.2012.
Myndigheden Udbetaling Danmark overtager i efteråret 2012 en række udbetalingsopgaver fra kommunerne på områderne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse.
ATP skal varetage opbygningen og den administrative ledelse af fem regionale centre, der åbner den 1. oktober 2012. Læs vores publikation Sådan etablerer vi Udbetaling Danmark
"Opgaverne ligger tæt op ad de samfundsopgaver, ATP i forvejen løser, og vi er meget glade for den tillid, regeringen og KL viser os. ATP’s fornemmeste opgave er at være garant for sikker drift og penge på borgernes konti fra dag ét. Vi ser meget frem til at løse udbetalingsopgaverne i samarbejde med kommunerne," siger ATP’s administrerende direktør, Lars Rohde.

Billedet viser ATP's kommende center på Hostrupsvej 2 i Holstebro. De øvrige centre skal ligge i Frederikshavn, Haderslev, Vordingborg og Hillerød.
Hjemmeside for interesserede
Her på hjemmesiden kan du læse om myndigheden Udbetaling Danmark og om projektorganisationens arbejde med at opbygge myndigheden og de tilhørende centre.
Kommunale medarbejdere og ledere, der er berørt af centraliseringen, bør følge med under Processen
Hvad betyder Udbetaling Danmark for borgeren?
Nogle borgere vil snart opleve, at de ikke længere får deres penge fra kommunen, men fra den nye myndighed, Udbetaling Danmark.
Det vil ske, hvis du modtager familieydelser, barselsdagpenge, boligstøtte, førtidspension eller folkepension.
Til den tid vil det også være Udbetaling Danmark, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til din ydelse.
På borger.dk vil du kunne læse om de fem ydelser og søge om udbetaling. Her vil du også finde svar på de mest almindelige spørgsmål og hjælp til at ansøge og komme i gang med de digitale selvbetjeningsløsninger.
Du vil stadig have mulighed for at møde op i din kommunes borgerservice og få hjælp, hvis du har brug for det. Men det vil altid være Udbetaling Danmark, som behandler din sag og fx afgør, om du skal have ydelsen eller om det beløb, du får udbetalt, skal ændres. Dog vil det stadig være kommunen, der afgør, om du er berettiget til førtidspension.
Fra hvornår skal du kontakte Udbetaling Danmark
• Familieydelser (børne- og ægtefællebidrag, børnetilskud, børne- og ungeydelse: 1. oktober 2012
• Barselsdagpenge: 1. december 2012
• Boligstøtte: 1. marts 2013
• Folkepension: 1. marts 2013
• Førtidspension: 1. marts 2013
Udbetaling Danmark informerer borgerne om ændringerne, inden de træder i kraft. Der informeres også om digital selvbetjening på borger.dk og om telefonnummer til Udbetaling Danmark.
Her og nu kan du læse mere under For dig som borger

