Afdelingschef til kundecenter i ATP

Vil du skabe resultater, der gør en forskel for vores kunder? Trives du med at samarbejde på tværs og udvikle løsninger i fællesskab? Vil du have ansvar, der forpligter og et job, der har stor betydning for det samfund, vi er en del af? Så er du den afdelingschef, vi søger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i Vordingborg.

Er du effektiv og garant for god kvalitet?
I ATP er vi lige nu på udkig efter en ny afdelingschef til AES’ kundecenter i Vordingborg. I AES bidrager vi til et trygt arbejdsmarked, når vi sikrer, at alle, der kommer til skade eller er blevet syge på arbejdet, får den erstatning, de har ret til efter loven. Vores juridiske domæne er arbejdsskadeområdet, og her er vi garant for en uafhængig og korrekt afgørelse. Her kommer du ind i billedet.

Som vores nye kollega bliver det dig, der:

  • har det overordnede driftsansvar for arbejdsulykkeområdet
  • sikrer mening, retning og gode kundeoplevelser
  • sørger for løbende forbedring og effektivisering af området samt udvikling af medarbejdere både fagligt og processuelt
  • skaber ledelsesmæssige og organisatoriske rammer for videndeling og samarbejde på tværs.

I jobbet kommer du til at lede 4-5 sektionschefer. Du vil i samarbejde med disse og de øvrige afdelingschefer bidrage til udviklingen af kundecentret med fokus på de samlede kundeoplevelser.

Har du tidligere været leder?
Du kommer med en relevant akademisk uddannelsesbaggrund. Derudover har du ledererfaring – gerne fra driftsorganisationer, myndigheder, forsikringsselskaber eller lignende.

Desuden er det centralt, at du:

  • har en analytisk tilgang til løsning af opgaverne på et højt fagligt niveau
  • kan implementere og eksekvere gennem god ledelse
  • motiveres af at levere en effektiv drift til gavn for vores kunder
  • er en idérig og kreativ person, som tænker i løbende udvikling af vores kerneopgave.

Vil du indgå i unikt fagligt fællesskab?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en del af ATP-koncernen, som er Danmarks største pensions- og administrationshus. I AES foregår opgaveløsning, drift samt faglig og processuel udvikling på tværs af ATP’s lokationer i Hillerød, Haderslev og Vordingborg.

Du vil få din dagligdag i Vordingborg, hvor du fra start vil indgå i et unikt fællesskab, hvor sparring, samspil og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd med faglige ambitioner.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest søndag d. 21. august.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart d. 1. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundecenterdirektør Lisbet Dyerberg på tlf. 2215 3297 eller mail ldy@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder