ATP søger underdirektør til Udbetaling Danmark i Frederikshavn

Vil du være ansvarlig for Kundeservice inden for boligstøtteområdet, hvor der årligt udbetales ca. 16 mia. kr. til mere end 700.000 husstande? Har du solid ledelseserfaring og betydelig indsigt i kundebetjening og sagsbehandling? Så har vi en unik mulighed til dig.

Går du forrest?
Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP Koncernen. Her har vi ansvaret for en lang række ydelser, der er med til at sikre et effektivt velfærdssystem. Det forpligter.

I Frederikshavn er vi netop nu på udkig efter en underdirektør, der vil være ansvarlig for Kundeservice på boligstøtteområdet, der ligeledes administreres i Haderslev, Vordingborg og Hillerød, samt øverst ansvarlig for vores center i Frederikshavn.

Konkret er vi på udkig efter dig, der:

  • kan sikre gode kundeoplevelser gennem effektiv og driftssikker sagsbehandling
  • som solid formidler kan kommunikere målrettet eksternt og internt på forskellige niveauer
  • kan drive strategiudvikling, procesoptimering og implementering
  • kan understøtte og drive samarbejde på tværs af Udbetaling Danmark og ATP Koncernen
  • kan skabe høj arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed.

Kan du sætte dig i kundens sted?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau og betydelig indsigt i kundebetjening, administration, service og driftsøkonomisk ledelse.

Som underdirektør skal du navigere i et politisk miljø, ligesom du:

  • har solid ledelseserfaring
  • evner at sætte retning og optræder med en naturlig autoritet
  • er samlende, bredt favnende, synlig, tilgængelig og lydhør.

Sidst men ikke mindst, så er du nysgerrig på opgavens kompleksitet, medarbejdernes faglighed og kundernes behov.  

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Vi tilbyder en unik lederstilling inden for et område med stor betydning for rigtig mange borgere i Danmark.

Du kommer til at referere til koncerndirektør Carsten Bodal og bliver en del af den øverste ledelse i Udbetaling Danmark.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 20. juni.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koncerndirektør Carsten Bodal på tlf. 2365 9733.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder