Business Analyst til Data & Analytics

Har du analytisk sans, forståelse for data og lyst til at arbejde med strategiske initiativer og projekter på tværs af en stor og kompleks organisation? Er du skarp i skriftlig, mundtlig og visuel formidling? Og er du klar til næste skridt i din karriere i en nøglerolle tæt på vores kunder og ledelsen inden for dataområdet i ATP? Så er det dig, vi søger.

Får du tingene til at ske?
I ATP søger vi lige nu en Business Analyst til Data & Analytics – dataområdet i ATP med mere end 100 dataspecialister samlet ét sted. Dig, der kan løse alsidige opgaver og følge op på de strategiske beslutninger i et tæt samarbejde med områdets ledelse.

I rollen kommer du til at have tæt dialog med vores interne kunder i Udbetaling Danmark, og du vil have en central støttefunktion, hvor du:

  • bidrager til arbejdet med strategiske initiativer og sikrer opfølgning
  • udarbejder business cases på nye opgaver og projekter
  • faciliterer og driver behovsafklaring sammen med interne kunder
  • griber større og mindre ad hoc-opgaver, som sektionen står i spidsen for
  • gennemfører analyser og databehandling
  • arbejder med intern kommunikation og administration for at sikre, at vores kunder kender os godt.

Er du ansvarlig og løsningsorienteret?
For os er det ikke din uddannelse, der vejer tungest. Det vigtigste er derimod, at du har solid erfaring som Business Analyst, forretningskonsulent eller Management Consultant fra et tidligere job. Det er en desuden en fordel, hvis du har teknisk viden inden for Business Intelligence.

Derudover er det centralt, at du:

  • har habile kommunikative kompetencer – både skriftligt, mundtligt og visuelt
  • har en analytisk sans og kan arbejde systematiseret og struktureret – også når tingene er komplekse
  • kan få parter til at mødes omkring en fælles beslutning – også selvom den er svær
  • har en god dataforståelse og kan forstå udvikling af tekniske løsninger
  • har en solid forretnings- og organisationsforståelse.

Din hverdag med berøringsflader på tværs af hele organisationen stiller krav til dine relationelle kompetencer, der er kendetegnet ved imødekommenhed og evne til at samarbejde.

Vil du være med til at sikre økonomisk grundtryghed for danskerne?
Du bliver en del vores afdeling, Data & Analytics, hvor interessen for data er større end hos de fleste. Vi arbejder med landets mest interessante datagrundlag, der giver masser af muligheder. Unikke muligheder i forhold til at dykke dybt og lave grundige dataanalyser, men også når det handler om at levere datadrevne løsninger, der forenkler eller automatiserer processer og arbejdsgange og sikrer korrekt ydelsesadministration.

Vi bygger datadrevne løsninger, der forholder sig til virkeligheden. Det kræver, udover nogle af landets skarpeste hjerner, at vi evner at løfte blikket fra data og ud mod verden omkring os. Vores løsninger skal nemlig virke derude. I virkeligheden.

Til hverdag indgår du i et team bestående af 10 kolleger, der er ansvarlige for BI-løsninger i ATP’s Udbetaling Danmark. Vi arbejder BI Full Stack med alt fra at trække data fra kildesystemer til at udstille data i Power BI. Vi har bred kontakt til slutbrugerne, vi garanterer masser af spændende udfordringer, og så glæder vi os til at byde dig velkommen på holdet.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler ansøgninger løbende, håber på opstart hurtigst muligt og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Krzysztof Wiklendt Jensen på tlf. 4820 4124 eller mail kwj@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder