Business Controller til kapacitetsstyring

Kan du forecaste ressourcebehov, kapacitetsstyre og vurdere afledte effekter af de projekter, der sættes i søen? Vil du op i helikopteren, ud at banke på i forretningen og sikre, at der træffes oplyste beslutninger på et solidt økonomisk grundlag? Så er det dig, vi søger.

Vil du være intern forretningspartner for vores kolleger?
I Koncernøkonomi er vi på udkig efter en medarbejder, der vil være med til at sikre og udvikle ATP’s økonomistyring. Dig, der vil understøtte vores Finance Business Partners og ATP’s forretningsområder i forbindelse med forecast af ressourcebehov i forhold til vores portefølje af IT-udviklingsopgaver.

I jobbet bliver det dig, der:

  • understøtter, at ATP har den rette kapacitet og det rette ressourcemix til at understøtte vores projektportefølje
  • faciliterer aftaler om ressourceallokering til IT-udviklingsopgaver via løbende dialog med projektledere og ressourceejere
  • er ansvarlig for at følge op på økonomisk udbytterealisering og afledte driftomkostninger fra vores IT-udviklingsprojekter
  • får ansvaret for de systemer, vi bruger til understøttelse af ressourcestyring og udbytterealisering.

Er du analytisk, og har du relevant erfaring?
Der kan være flere veje til jobbet, men vi forestiller os, at du kommer med en kandidatuddannelse inden for økonomi og har relevant erfaring fra en lignende stilling eller en anden økonomisk funktion.

Desuden er det vigtigt, at du:

  • er en dygtig analytiker, der formår at gennemskue komplekse sammenhænge
  • er organiseret og kan bevare overblikket
  • bliver motiveret af at få processen til at være best in class 
  • har tjek på tal og god IT-forståelse.

Har du erfaring med SAP AO og/eller Team Planner, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Vil du arbejde til gavn for samfundet og den enkelte?
Vi byder dig velkommen i vores koncernteam, hvor vi er seks medarbejdere. Vi hører til Finance Business Partner-området, som består af i alt ca. 25 medarbejdere. Her bliver du mødt af en uformel tone og en god stemning.

Du bliver en del af Koncernøkonomi, hvor vi samlet set er ca. 70 ansatte med ansvaret for den løbende økonomistyring og for udviklingen af økonomiområdet i ATP.

Hvis du vil møde en af dine kommende kolleger, kan du møde Jacob i videoen her.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler henvendelser løbende, håber på opstart hurtigst muligt og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Bosmann Ridstrøm på tlf. 2192 4996 eller mail cnr@atp.dk.  

 

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder