Chefkonsulent til HR-Udvikling
Har du solid erfaring med udvikling af medarbejdere og ledere? Tænker du i nyskabelser? Og vil du udvikle og facilitere koncepter til gavn for ledere og medarbejdere i ATP? Så er det dig, vi søger til HR-Udvikling.
Har du udvikling i blodet?
I HR-Udvikling afprøver vi initiativer og udvikler koncepter i tæt kontakt med hele ATP-organisationen.
Vi arbejder bredt med hele HR-udviklingspaletten. Fra on-boarding til talent-, team– og lederudvikling. Senest har vi fået stor succes med interne ledernetværk, hvor ledere på tværs af ATP har mulighed for at arbejde med lederrollen og lære af hinanden.
Nu søger vi dig, der har lyst til at bruge dine kompetencer inden for leder- og teamudvikling. Dig, der trives i en dynamisk hverdag, hvor opgaverne udvikler sig løbende, og hvor vi afprøver for at lære, hvad der virker.
Konkret bliver det dig, der designer og afvikler fysiske og virtuelle udviklingsaktiviteter for ledere og medarbejdere. Derudover ser vi lige nu på nye lederudviklingsinitiativer for 2025, hvor du vil få en central rolle i at realisere og videreudvikle disse initiativer.
Når du gør det, arbejder du både selvstændigt og ved at involvere vigtige stakeholdere fx HR-partnere, øvrige sektioner i HR og relevante medarbejdere og ledere fra koncernen, herunder Koncernledelsen.
Har du solid erfaring fra området?
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du har en kandidatuddannelse som fx cand.psych, cand.merc, cand.soc eller anden relevant uddannelse.
Du har solid erfaring fra en tilsvarende stilling, som intern eller ekstern konsulent, hvor du har designet og gennemført lederudviklingsprogrammer og workshops samt konceptudviklet ift. hele HR-udviklingspaletten.
Det er vigtigt, at du som person er idérig, kreativ og tænker i nyskabelse, så vi hele tiden kan prøve nye metoder og koncepter af i udviklingen af ATP’s ledere og medarbejdere.
Vil du arbejde for en koncern, der tilbyder et meningsfuldt arbejdsliv?
I ATP arbejder vi til gavn for den enkelte og for samfundet. Det gør vi, når vi leverer stabile og bæredygtige afkast, der er med til at sikre danskerne livslang pension, og når vi administrerer og udbetaler en lang række vigtige ydelser som feriepenge, pension og boligstøtte.
Som vores nye udviklingskonsulent vil du høre til i Koncern HR og i udviklingsteamet, hvor vi lige nu er 5 udviklingskonsulenter og en studentermedhjælper.
Du vil også indgå i et dedikeret team på tværs af Koncern HR, hvor du sammen med en HR-partner, employer brandingkonsulent, udviklingskonsulent og HR Legal leverer full service til en forretningsenhed.
Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.
=dig? Så send os dit cv
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest torsdag den 12. december. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser og afholder samtaler løbende. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte sektionschef Mette Lilleøre på e-mail mlx@atp.dk eller på telefonnr. 51 24 18 57.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes