Cloud Specialist til Digital Solutions

Er du ekspert, når det drejer sig om drift af Azure Cloud med fokus på drift og sikkerhed? Er du nysgerrig på nye løsninger? Så er du den Cloud Specialist, vi søger i ATP, hvor vi har ambitionen om at være et førende teknologi- og digitaliseringshus, der driver effektiv administration til gavn for det danske velfærdssamfund.

Vil du arbejde med drift og overvågning af Azure?
I ATP’s Cloud & Network er vi på udkig efter ny, dygtig kollega. Dig, der har lyst til at beskæftige dig med Cloud-platformen og spille en central rolle ift. drift af platformen og dens løsninger. 

Som Cloud Specialist bliver det dig, der drifter Azure-platformen og de services, forretningen bruger. Det vil sige, at du:

  • har ansvaret for samarbejdet med den eksterne driftspartner, som håndterer dele af driften 
  • laver egne opgaver forbundet med drift af platformen. 

Konkret bliver det fx dig, der: 

  • sikrer at alarmer, advarsler og anbefalinger dirigeres til de rette teams (herunder varetager samarbejdet med driftspartneren)
  • sørger for opfølgning og implementering af alarmer og recommendations i Defender for Cloud
  • sikrer opfølgning og implementering af Azure policies
  • vedligeholder template specs i Bicep el. ARM
  • står for diverse service requests, som fx Firewall-regler (as code)
  • videreudvikler og automatiserer driftsprocesser
  • monitorerer platformen.

Sidst men ikke mindst kan du forvente et tæt samarbejde med forskellige eksterne leverandører, hvor du koordinerer opgaver og sikrer den gode relation.

Er du på jagt efter udfordringer?
Vi forestiller os, at du har erfaring med cloud-drift og arbejdet med Microsoft Azure eller andre relevante værktøjer. Du kan gøre det komplekse forståeligt, taler flydende dansk og er vant til at begå dig på engelsk. 

Du har en god forståelse for cloud-arkitektur, netværk, sikkerhed og automatisering – og vigtigst af alt har du en god portion gå-på-mod og finder det naturligt at forholde dig til nye, spændende udfordringer.

I ATP vil du blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Vil du være en del af et fagligt fællesskab, som du ikke finder andre steder? 
Afdelingen Cloud & Network er en del af Digital Solutions: Et område i ATP med ca. 500 af landets skarpeste IT-, digitaliserings- og dataspecialister. Du kan læse mere om Digital Solutions her: https://www.atp.dk/digital-solutions

Vi er dem, der kender systemerne bag ATP allerbedst og er forretningens digitale sparringspartner, der i sidste ende skal gøre vores IT-løsninger bedre og smartere. Derfor har vi brug for din faglighed, nysgerrighed og lyst til at arbejde med vigtige IT-løsninger til det samfund, vi er en del af. Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen i et team, der består af dygtige kolleger i form af security-specialister, arkitekter og andre cloudspecialister, der står klar til at tage godt imod dig.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV og et par linjer vedrørende din motivation for at søge stillingen hurtigst muligt. Vi behandler henvendelser løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette medarbejder.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Sarmed Kassem Al-Daraji på telefon 2013 6946.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid

 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder