Controller/Financial Analyst til Financial Planning & Analysis

Er du glad, når tallene stemmer, og de er registreret korrekt? Så kunne du godt være vores nye kollega i Koncernøkonomi i ATP. Vi søger en struktureret og serviceminded økonomiprofil, der som del af et erfarent team skal varetage en bred palette af opgaver inden for stamdataadministration, afstemninger, procesforbedringer og økonomistyring.

Er du detaljeorienteret og god til at samarbejde?
I ATP’s økonomiafdeling er vi på udkig efter en Controller/Financial Analyst, der vil:

  • arbejde med økonomisk stamdataadministration (herunder de processer, der følger med)
  • foretage og afstemme månedsafslutningen i vores økonomimodel
  • bidrage til løbende forbedringer af vores processer i teamet og på tværs af vores afdeling.

I samarbejde med syv teamkolleger får du ansvar for at sikre, at vores månedlige processer og afregninger sker korrekt og til tiden. Du løser problemer grundigt og er garant for, at der er styr på detaljerne.

Har du erfaring fra en lignende stilling?
Du har en uddannelsesbaggrund inden for økonomi som fx HD regnskab eller lignende og har arbejdet flere år med enten økonomistyring, stamdata, afstemninger eller lignende.

Hvis du har erfaring med SAP – eller hvis du generelt har flair for at arbejde med forskellige systemer – så er det en fordel.

Vil du arbejde til gavn for danskerne?
Du indgår i teamet Financial Planning & Analysis. En gruppe, der er karakteriseret af godt samarbejde og forskellige fagligheder og kompetencer, der supplerer hinanden godt. Vi har fokus på udvikling af og støtte til resten af Koncernøkonomi, og i kombination med godt humør og socialt samvær lykkes vi godt sammen.

I Koncernøkonomi er vi mere end 70 ansatte med ansvaret for den løbende økonomistyring og for udviklingen af økonomiområdet i ATP. To af medarbejderne i Koncernøkonomi, Louise (Financial Analyst) og Jakob (Business Controller), kan du møde her i et par korte videoer (tilgå evt. via links nederst i opslaget).

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende, håber på opstart hurtigst muligt og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Emil Aldershvile på tlf. 2374 2211.

Film:
Louise, Financial Analyst: https://film.atp.dk/koncernokonomi-i-atp-louise

Jakob, Business Controller: https://film.atp.dk/koncernokonomi-i-atp-jakob

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder