Dataanalytiker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Vil du arbejde med tal og statistikker til gavn for danskerne? Har du styr på SAS Enterprise Guide, SAS Visual Analytics eller tilsvarende? Så er det dig, vi søger.

Kan du forbedre statistikker og analyser?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en del af ATP. I AES sikrer vi, at alle, der kommer til skade på arbejdet, får den erstatning, de har ret til efter loven. Hvert år behandler vi ca. 50.000 sager, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade. Det forpligter.

I analyseområdet i AES har vores opgaveportefølje vokseværk, og derfor er vi på udkig efter en dataanalytiker. I jobbet kommer du, blandt meget andet, til at:

  • opsætte og administrere job flows i SAS og anden datarelateret drift og udvikling
  • arbejde med optimering og dokumentation af datawarehouse
  • udarbejde statistik til analyser af sagsbehandlingen fx til optimering af sagsbehandlingsprocesser
  • drifte og udvikle driftsværktøjer, herunder opfølgning på KPI’er
  • udarbejde bestyrelsesmateriale, ledelsesinformation og driftsstatistikker.

Har du styr på SAS? Og sans for detaljer?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.polit. eller cand.it. Det kan også være, at du har en anden relevant baggrund, hvor du har fået indblik i tal og analyser. Du er serviceminded, engageret og ansvarsbevidst, og derudover er du:

  • bruger af SAS Enterprise Guide, SAS Visual Analytics eller tilsvarende og gerne med erfaring inden for ETL-modellering, opsætning af job flows eller lignende anden jobadministration
  • erfaren med Microsoft Excel
  • interesseret i at blive klogere på de processer, der er i arbejdsskadesagsbehandlingen, og sikre at den viden afspejler sig i, hvordan vi arbejder med data og laver rapportering.

Som person har du et godt overblik over de problemstillinger, du møder i dit arbejde. Du trives i en udfordrende og omskiftelig hverdag. Du går metodisk til værks og skaber en struktur, der gør, at du kommer fint i mål med dine opgaver. Derudover er du i stand til at formidle vanskeligt stof på en måde, så flere får indsigt og opnår forståelse.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du bliver en del af vores analyseteam. Os, der har styr på data og statistik. Vi laver bl.a. Business Intelligence samt analyser og driftsværktøjer, der understøtter en effektiv behandling af arbejdsskadesagerne i AES. Vi giver og modtager feedback som led i at blive endnu dygtigere. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden på tværs af teamet og lykkes i fællesskab.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

AES er en del af ATP, der er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Du kan læse mere om AES og vores opgaver her.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler henvendelser løbende og lukker opslaget derefter.

Vi indkalder til samtaler medio august, afholder samtaler primo september og håber på opstart hurtigst muligt derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Ulfkjær Andersen på tlf. 2485 4153 eller mail mua@atp.dk (til og med uge 32) eller sektionschef Bettina Ballieu Lagoni på tlf. 2033 7629 eller på mail bbl@atp.dk (fra og med uge 33).

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder