Ejendomsadministrator til ATP Ejendomme

Brænder du for at administrere nogle af de mest ikoniske ejendomme i Danmark? Og drømmer du om at være en del af en organisation, hvor beslutningsvejene er korte, og du får lov til at tage aktiv del i processerne? Så er det dig, vi søger.

Hos ATP Ejendomme ejer, udvikler og drifter vi nogle af landets mest unikke ejendomsperler og tager sammen ejerskab på vores ikoniske portefølje med kunden i centrum. Det gør vi som en del af ATP’s investeringsportefølje, hvor vi er med til at understøtte det danske velfærdssamfund. Vi samarbejder bredt og på tværs af fagligheder og funktioner og har en stærk motivation til at lykkes og skabe resultater med andre. 

Som ejendomsadministrator hos ATP Ejendomme bliver du tilknyttet vores hovedkontor i indre København, hvor du vil opleve en organisation i udvikling og fremdrift, som udlever sine værdier om åbenhed, ambition og integritet. Vi lægger stor vægt på udvikling og sparring og arbejder på at skabe succes for hinanden og vores virksomhed. 

I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling, vidensdeling og sammenhold kombineret med en stor lyst til at gøre en forskel såvel fagligt som socialt. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved høj faglighed, engagement, indflydelse og godt humør. 

Om dine nye opgaver
I din nye stilling er der masser af mulighed for udvikling, og dine mange forskellige opgaver bliver blandt andet at:

  • håndtere lejeregulering, lejeopkrævning og restancer
  • udarbejde varme- og driftsregnskaber
  • deltage i fakturahåndtering, kvartalsopfølgning og budgetproces 
  • bidrage til at udvikle teamets opgaver og processer
  • sparre med kolleger i øvrige teams og understøtte forretningens behov omkring håndtering af kundeforhold.

Opbyg relationer og udnyt dit fulde potentiale 
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med administration af erhvervsejendomme og/eller boligejendomme. 

Da vi som organisation er i aktiv proces omkring vores strategi, der blandt andet indebærer at ændre i sammensætningen af vores portefølje og implementere et nyt ERP-system, ser vi gerne, at du får energi af at være en del af en organisation i udvikling. 

Du evner at bearbejde og benytte relevant data, er skarp på detaljen og går til opgaverne med overblik og struktur. 

Som person er du nysgerrig og idérig, og du er ikke bleg for at byde ind, når du øjner muligheder, der kan løfte både dit og teamets arbejdsgange og leverancer. 

Desuden forstår du vigtigheden af klar og rettidig kommunikation, når vores kunder skal informeres om forhold, der relaterer sig til deres lejemål. 

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer 
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

=dig? Så send en ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Henriette K. B. Fynsk på 51 92 71 90.

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder