Ejendomsinspektør til ATP Ejendomme

Er dit DNA kundepleje og teknik? Vil du være med til at drifte en af de mest markante ejendomme i indre København? Og kan du sikre et højt serviceniveau for vores kunder i ejendommen? Så læs endelig videre.

Vi søger nemlig en dygtig og serviceminded ejendomsinspektør, der i tæt samarbejde med kolleger og kunder skal varetage den daglige drift af en spændende ejendom med adresse i indre København. 

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • levere sublim kundeservice på ejendommen
  • udføre tilsynsopgaver på tekniske anlæg samt outsourcede FM-opgaver
  • rekvirere eksterne samarbejdspartnere til reparation og vedligehold
  • gennemføre lovpligtige eftersyn og afprøvninger samt praktiske forefaldne opgaver
  • ansvarlig for daglig brug af CTS og adgangskontrol
  • håndtere daglige og løbende driftsopgaver samt mindre håndværksmæssige opgaver
  • varetage driftsrelaterede administrative opgaver


Kan du sætte kunden i fokus? 

Vi forestiller os, at du for eksempel har en håndværksmæssig eller mellemteknisk uddannelse og praktisk erfaring med ejendomsdrift. Som ejendomsinspektør skaber du rammerne for et stærkt samarbejde mellem ATP Ejendomme, vores kunder og eksterne leverandører. Du kan lide at have en bred kontaktflade, forstår vigtigheden af at kommunikere det rette budskab på det rette tidspunkt, og så er du udpræget serviceminded. 

Som person er du udadvendt, har en naturlig autoritet og flair for at opbygge relationer. Med din positive tilgang går du dedikeret og engageret til opgaverne, ligesom du er god til at evaluere og løse de daglige udfordringer, som ejendomsdrift byder på. Du tager dit ansvar seriøst og trives med frihed under ansvar.

Stillingen kræver, at du er omstillingsparat og besidder et godt og struktureret overblik, da du som regel vil håndtere mange forskelligartede opgaver samtidig. Ikke to dage er ens.

Da vi bruger forskellige IT-systemer til at understøtte vores arbejdsprocesser, er det en fordel – men ikke et krav – hvis du har kendskab til vores opgavestyringssystem DaluxFM, ejendomsadministrationssystemet Unik Bolig samt Office-pakken. 

Vil du udvikle dit potentiale og være en del af en organisation med høje ambitioner? 
Du bliver en del af vores driftsafdeling, hvor du i dit nye team vil møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en lyst til at gøre en forskel både fagligt og socialt. 

Vi er en del af en organisation, der består af mere end 130 specialister inden for investering, byggeri og service. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre ejendomme, nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Vores omgangstone er uformel, og du vil opleve en stor grad af åbenhed, integritet og sammenhold, der alle er en del af vores værdisæt. 

Som organisation arbejder vi desuden målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs. 

Vil du gerne vide mere om os? 
Læs årsrapporten her - ATP Ejendomme (atp-ejendomme.dk)

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig 
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så lad os høre fra dig hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Christian Søder på tlf. 51 35 92 11 eller driftsleder Thomas Hvorup Heier på tlf. 93 60 00 07.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder