Forretningskonsulent, der kan bygge bro mellem kunde og udvikler til vores dataafdeling

Kan du bygge bro mellem kunden og udvikleren? Kan du omsætte kundens behov til konkrete IT-løsninger? Er du analytisk anlagt, men udfordrer samtidig ”plejer”? Så er du den kollega, vi søger i teamet Data Mining & Fraud Detection.

Vil du være med til at sikre, at velfærdskronerne havner i de rigtige lommer?
I ATP arbejder vi for et effektivt velfærdssystem og har ambitionen om at være et fagligt fyrtårn inden for digitalisering og administration. Det forpligter.

Vores kunder er medarbejdere i landets 98 kommuner, Udbetaling Danmark, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkeds Erhvervssikring m.fl. 

Som kundeansvarlig er din hovedopgave at pleje relationerne til vores kunder og sikre, at aftalte leverancer overholdes. Det betyder, at du agerer brobygger mellem vores kunder og it-udviklingen. Det udmønter sig i, at du på den ene side definerer kundens behov for at identificere svindel, effektivisere processer eller kvalificere arbejdet med data og på den anden side understøtter udviklingen af løsninger i samarbejde med vores data scientists, software developers og data analysts, der bruger machine learning, AI og sprogteknologi som værktøj i deres arbejde.

Det er med andre ord dig, der omsætter kundens behov til specifikke krav, så udvikleren kan bygge den rigtige løsning.

Det er også dig, der:

  • projektleder større og mindre udviklingsopgaver
  • plejer relationen til vores kunder og sikrer, at vores leverancer til dem bliver overholdt og møder både deres behov og forventning
  • sikrer fremdriften i det agile setup, vi arbejder i, hvor der er kort fra idé til idriftsættelse
  • i samarbejde med juristerne sikrer juridiske aspekter af vores løsninger.

Kan du forstå forretningen og bevare overblikket?
Du har en videregående uddannelse, og det vil være en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring. 

Derudover er det centralt, at du:

  • har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med andre faggrupper både internt og eksternt på alle niveauer
  • har erfaring med arbejdet inden for komplekse og analytiske problemstillinger 
  • er udadvendt og har særdeles gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
ATP vil være et førende teknologi- og digitaliseringshus, der driver effektiv administration og investeringspraksis til gavn for det danske velfærdssamfund. Vi er mere end 500 IT-, digitaliserings- og dataspecialister i afdelingen Digital Solutions, der står bag nogle af landets vigtigste systemer. Vi arbejder for et effektivt velfærdssystem og for at gøre det så nemt og enkelt som muligt at være dansker.

Du hører til sektionen Data, hvor vi er mere end 100 dataspecialister, der har adgang til Danmarks største og mest interessante datagrundlag. Din titel bliver Forretningskonsulent, og du bliver en del af vores kundesektion på 7 medarbejdere i teamet Data Mining & Fraud Detection.

Vi arbejder blandt andet med softwareudvikling, dataanalyse og data science. Data Mining & Fraud Detection er et innovativt område under fortsat opbygning, stor bevågenhed og med mange succeser.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, udfordre og udvikle dig selv og de faglige fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved, at høj faglighed og engagerede medarbejdere er afgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi glæder os til at byde dig velkommen. 

=dig? Så send en ansøgning
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV. Vi holder samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Annika M. Jacobsen på amj@atp.dk.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende. 
#LI-hybrid

 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder