Forretningskonsulent til Udbetaling Danmark

Kan du optimere administrative arbejdsgange? Går du analytisk til værks, og finder du nye måder at gøre tingene på? Så er det måske dig, vi er på udkig efter i Familieydelser, International social sikring og International sygesikring.

Har du et godt overblik?
I ATP’s Udbetaling Danmark i Haderslev søger vi dig, der er nysgerrig på drift og kan understøtte forretningsprocesser via drifts- og forretningsforståelse. Dig, der tager initiativer i forhold til at forbedre vores processer og systemer og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Dig, der:

  • har forståelse for IT og hurtigt kan skabe dig et teknisk indblik i systemer
  • kan bidrage til at skabe nye løsninger på baggrund af kundeanalyser
  • motiveres af at evaluere driftsdata og har erfaring med at optimere administrative arbejdsgange
  • kan arbejde med og have overblikket over driftsmæssige opgaver    
  • kan udarbejde rapporter og beslutningsgrundlag inden for korte deadlines
  • kan arbejde tæt sammen med sektionschefer, kunderådgivere og andre samarbejdspartnere i organisationen
  • sandsynligvis har en relevant uddannelse på kandidatniveau.

Har du gode samarbejdsevner og styr på detaljer?
Som person er du nysgerrig og analyserende i forhold til dine arbejdsopgaver, hvor du opvejer fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Du er grundig og følger opgaver helt til dørs samtidig med, at du er kommunikerende og driver udviklingen i samspil med andre.

Vil du løse opgaver til gavn for samfundet?
Du bliver en del af et team af professionelle og kvalitetsbevidste forretningskonsulenter med forskellige evner. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at støtte hinanden og brænder for at skabe resultater til glæde for både kunder og kolleger.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder. Løn fastsættes efter gældende overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingsenhed af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, bliver administreret af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og ansøgning hurtigst muligt og senest søndag d. 19. september. Vi afholder samtaler løbende og planlægger opstart fra november.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningskonsulent Linda Uldal på tlf. 5173 3098. Alternativt kan du kontakte centerdirektør Lise Schou Hansen på tlf. 2498 0586.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder