Forretningsspecialist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Har du solide IT-færdigheder og kendskab til Json, XML og Webservices? Så er du den forretningsspecialist, vi søger i Forretningsudvikling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Har du øje for slutbrugeren?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en del af ATP. I AES sikrer vi at alle, der kommer til skade på arbejdet, får den erstatning, de har ret til efter loven. Hvert år behandler vi ca. 50.000 sager, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade. Det forpligter.

I udviklingsområdet i AES har vores opgaveportefølje vokseværk. Derfor er vi nu på udkig efter flere kræfter. Vi arbejder agilt i et Agile Release Train (ART), hvor du vil blive en del af teamet Strukturerede kanaler, der har ansvaret for drift og udvikling af såvel vores indgående som udgående digitale kanaler.

Vi arbejder løbende på at højne digitaliserings- og automatiseringsgraden. Bl.a. er vi i gang med en omlægning af kommunikationen med privatpraktiserende læger til en digital og struktureret model, vi udvikler digitale spørgeskemaer til både den tilskadekomne og professionelle parter, og så har vi fokus på vores løbende inkrementelle drifts- og udviklingsarbejde via incidenthåndtering. Alt sammen til glæde for vores kunder.

Vi søger dig, der har et analytisk mindset og bl.a. vil arbejde med:

  • incident- og problemhåndtering af AES’ indgående og udgående digitale kanaler
  • videreudvikling af selvbetjeningsløsningen - herunder optimering af brugervenlighed
  • udvikling af nye digitale blanketter samt optimering af eksisterende.

Har du tekniske færdigheder?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT eksempelvis som datamatiker, cand.IT. eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for et SAFe/agilt setup, men vigtigst af alt, har du kendskab til:

  • ITIL
  • Json og XML
  • Webservices
  • Reverse Engineering
  • Incidenthåndtering i ServiceNow.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet.

I udviklingsområdet i AES er vi mere end 60 ansatte. Vi ser frem til at byde dig velkommen og få dig med på holdet.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os hurtigst muligt.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på en hurtig opstart. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ulrik Ryel-Jepsen på tlf. 4147 3196 eller mail ulry@atp.dk eller Product Owner Morten Studsgaard på tlf. 2115 1244 eller på mail mst@atp.dk.

 

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder