Forretningsspecialist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Har du øje for forretningsudvikling og optimering af processer? Har du en relevant kandidatuddannelse? Og vil du være med til at forbedre AES’ processer til gavn for borgere, der er kommet til skade eller er blevet syge på deres arbejde? Så er det dig, vi søger.

Kan du spotte de gode optimeringspotentialer? 
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er et særskilt specialområde i ATP, der behandler arbejdsskadesager. Vi arbejder i et agilt setup, med SAFe som rammeværk, hvilket indebærer et højt kundefokus og et stærkt samarbejde.

Vi leder efter dig, der vil være med til udvikle forretningen ved at optimere AES’ processer til gavn for alle interessenter i en arbejdsskadessag. Dig, der vil have en rolle som bindeled mellem AES’ forretning, IT, AES’ Kundecentre, den tilskadekomne samt øvrige eksterne parter (f.eks. forsikringsselskaber, læger og fagforeninger).

Konkret bliver det dig, der specificerer løsninger vedrørende vores ind- og udgående digitale kanaler. Vi tror dog på at man bedst kan udvikle, hvis man kender noget til den aktuelle drift, så du vil også skulle bidrage til teamets driftsopgaver.  

I den forbindelse bliver dine vigtigste arbejdsopgaver at:

  • udføre forretningsanalyser
  • optimere vores processer; hertil behovsafdække hos interne og eksterne parter 
  • specificere løsninger mod AES’ skadebehandlingssystem ’ANS’

Er du løsningsorienteret?
I rollen som vores nye kollega kommer du med en relevant kandidatuddannelse, fx inden for økonomi, IT eller som ingeniør, så du har et stærkt analytisk fundament. Derudover har du solid erhvervserfaring inden for analyseområdet.

Som person er du løsningsorienteret, og du formår at afklare de relevante forretningsmæssige behov og specificere digitale løsninger. 
Desuden er du ansvarsbevidst og tager ansvar for dine opgaver, fra idé til implementering.

Vil du løse opgaver til gavn for samfundet?
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi løser opgaver på et højt specialiseret niveau, der stiller store krav til både faglighed og menneskelighed. Her vil du blive mødt af en forventning om at kunne tage ansvar og træffe beslutninger. 

Du er dog ikke alene om det – du vil i tæt sparring med dygtige kollegaer og eksterne parter sikre, at beslutninger bliver truffet på det bedst mulige grundlag.

Du vil blive en del af et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi lykkes sammen, og hvor nærværende ledelse og godt kollegaskab går hånd i hånd med de høje faglige ambitioner. I en stor organisation med gode muligheder for at bidrage til mange forskelligartede arbejdsopgaver og at åbne nye karrieredøre undervejs – i AES og i hele ATP Koncernen.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du meget gerne må sende til os hurtigst muligt.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på en hurtig opstart. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Owner Morten Studsgaard på tlf. 2115 1244 eller mail mst@atp.dk eller sektionschef Bettina Ballieu Lagoni på tlf. 2033 7629 eller mail bbl@atp.dk. 
 

 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder