Forretningsspecialist til styring og optimering af drift

Er du motiveret af rollen som den, der holder hjulene i gang? Og har du teknisk forståelse for både planlægning og optimering af drift? Så er du måske vores nye Forretningskonsulent til Familieydelser i Udbetaling Danmark – en del af ATP.

Får du tandhjulene til at snurre?
I ATP’s Udbetaling Danmark er vi på udkig efter en ny kollega, der vil hjælpe os med at optimere og driftsstyre vores Familieydelsessystem. Et af landets vigtigste digitale systemer, der årligt står bag udbetalingen af ca. 18 mia. kr. til danske børnefamilier.

Som forretningsspecialist står du i spidsen for at tilrettelægge, udvikle og planlægge driftsafvikling i tæt samarbejde med kundeservice. Du bliver bindeled, når der planlægges driftsændringer i samarbejde med vores IT-organisation, kundecenter og IT-leverandør og får dermed en central rolle i at sikre en effektiv driftsorganisation i en udviklingsorienteret hverdag.  

Konkret er vi på udkig efter dig, der:

  • har forståelse for koblingen mellem vores IT-leverandør og kundeservice, der gør dig i stand til at forklare og rammesætte problemstillinger og facilitere løsninger
  • sikrer opfølgning på fejl, ændringsanmodninger og kørsler samt spotter behov for struktur og prioritering
  • kan koordinere på tværs og sikre involvering samarbejdspartnere i opgaveløsningen
  • er initiativrig, tager ejerskab og sørger for, at deadlines overholdes.

Du får faste opgaver i porteføljen, men det forventes også, at du bistår med udviklingsopgaver og indgår i vores agile teams opgaveløsning. Du kommer derfor også til at arbejde med udvikling af gode arbejdsgange og implementere dem i kundeservice.

Kan du forudsige konsekvenser?
Udover at du kommer med en relevant uddannelsesbaggrund, har du erfaring fra lignende stilling, hvor du har arbejdet med driftsplanlægning, interessentkoordinering og fejlanalyser.

Du er vant til at drifte systemer fra enten forretnings- eller leverandørsiden og har tilegnet dig en systemforståelse, der gør dig i stand til at forudsige konsekvenser af justeringer og dermed sikre, at evt. ændringer implementeres succesfuldt.  

Du trives både med at dykke ned i detaljerne og samtidig være den, der samler trådene. Desuden er det centralt, at du:

  • kan skabe et stærk netværk, der giver dig forståelse for, hvornår du skal facilitere dialogen, der får andre specialister til at forudsige konsekvenser og fremsætte løsninger.
  • har stærke analytiske evner og agerer databaseret.

Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP Koncernen. Når vi siger Din karriere - Danskernes tryghed, er det fordi, at vi garanterer dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner, også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

Du bliver en del af Udbetaling Danmark i ATP og sidder konkret i området Familieydelser, hvor vi er ansvarlige for udbetaling af 31 forskellige ydelser til danske børnefamilier.

Vi drifter og udvikler løsninger til gavn for barslende, familier og virksomheder i hele landet. Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. 

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

=dig? Så send en ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV og en ansøgning senest d. 4. december. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ATP generelt, er du velkommen til at kontakte sektionschef Gitte Løth Skoust på GLS@atp.dk eller på tlf. 2682 5637.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder