Forretningsspecialister med god dataindsigt til Digital Solution

Kan du analysere forretningsbehov, specificere krav og omsætte viden til løsninger? Vil du arbejde med landets mest interessante datagrundlag og være med til at sikre, at velfærdsydelser havner i de rigtige lommer? Så er du en af de forretningsspecialister, vi søger.

Vil du udvikle løsninger til gavn for samfundet?
I ATP's dataområde er vi på udkig efter nye kolleger til rollen som forretningsspecialist, der kan analysere forretningens behov, kravspecificere nye IT-løsninger og optimere eksisterende. Du har solide datakundskaber og bliver en del af Data Governance, hvor vi bidrager til dagsordenen for arbejdet med data og kvalitet i ATP.

Vi omsætter data og tværgående viden om forretningen til løsninger og processer, der i sidste ende gør det nemt at være borger og virksomhed i Danmark. Det er det, vi er gode til, og dét, du skal hjælpe os med. 

I jobbet kommer du ikke til at programmere. Det er der andre, der klarer. Men du kommer til at være specialisten, der:

  • forstår processer og omsætter lovgivning til forretningsregler
  • udarbejder konsekvensanalyser og kommunikerer ændringer og driftsfejl
  • optimerer udnyttelse af den forretningsmæssige brug af data på tværs af organisationen
  • forstår og anvender komplekse datamodeller.

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, og vi sørger selvfølgelig for en god og grundig oplæring.

Kan du se tingene i en større sammenhæng?
Måske kommer du med en uddannelsesbaggrund som fx cand.polit., cand.oecon. eller tilsvarende, men det er ikke et krav. Kort fortalt kan der være flere indgange til jobbet.

Det vigtigste er, at du:

  • kan se tingene i et større perspektiv
  • har tjek på SQL, R eller Python
  • har kendskab til datamodeller, regelmodellering og/eller kravspecifikationer
  • har lyst til at arbejde i et udviklingsmiljø, hvor tingene går stærkt
  • vil varetage en funktion, hvor du samarbejder med kolleger fra mange forskellige områder i organisationen.

Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
Som den del af teamet Data Governance får du et spændende job i et område, hvor vi er mange fagligheder, der skærper datakvaliteten og fx også er ansvarlige for kontroller og afstemninger af pengestrømmene i ATP. Det betyder, at vi til enhver tid kan forklare, hvor i systemet pengene er.

Du vil få en bred berøringsflade med kolleger fra andre dele af ATP, fordi vi til daglig arbejder på en af vores mange ordninger ude i forretningen. Vi er samlet om fredagen, hvor vi styrker vores faglige fundament og videndeler på tværs af de ordninger, vi hver især arbejder med. 

Som vores nye kollega i Data Governance bliver du også en del af området Digital Solutions i ATP.

Her er vi mere end 500 IT-, digitaliserings- og dataspecialister, der bidrager til den digitale udvikling af det danske velfærdssamfund ved at bygge fremtidens teknologiske fundament for anvendelse af data. Du kan læse mere om Digital Solutions her: https://www.atp.dk/digital-solutions 

Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV og en kort beskrivelse af din motivation for at søge jobbet.

Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bettina Bruun på tlf. nr. 2499 8489 eller på bbu@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder