Graduate, der vil arbejde med Business Intelligence

Vil du præsentere data, der gør forretningen klogere? Er du interesseret i it og digitalisering? Så har vi drømmejobbet, en fastansættelse i en stor økonomiafdeling og en plads i ATP’s næste graduateforløb.

Vil du skabe fundamentet for de bedste beslutninger? 
Hvis du ønsker at arbejde med data, at befinde dig helt tæt på og understøtte beslutningerne i en stor koncern, så er det måske dig, vi leder efter.

I teamet for Data, Digitalisering og Business Intelligence i Koncernøkonomi og Styring er vi i øjeblikket på udkig efter en nysgerrig nyuddannet. Dig, der ønsker at kombinere din interesse for data og it med økonomi, styring og strategi.

Vi arbejder med datamodellering og rapportering på tværs af ATP. Vores platform er drevet af SAP, og vi er langt fremme i forhold til at tage SAP’s udbud af teknologier i brug. 

I en graduatestilling forventer vi ikke, at du kan det hele fra start. Langt fra. Det vigtigste er, at du interesserer dig for tekniske løsninger, er klar på en masse faglige udfordringer og medbringer en lyst til at lære. 

Hvis den del er på plads, så garanterer vi masser af udvikling. Du kommer til at indgå i et team, hvor vi er rigtig gode, når det handler om at grave data frem og visualisere det. Når du først bliver en del af teamet, kan du slet ikke undgå at lære det.

I jobbet kommer du bl.a. til at:

  • stifte bekendtskab med- og blive lært op i vores SAP-landskab - primært SAP BW med udstilling af data i hhv. Excel-rapportering og vores cloudløsning SAP Analytics Cloud
  • arbejde med rapportering – dvs. udstille forretningsdata og facilitere design og indhold i dashboards, der giver indsigt og skaber det bedste beslutningsgrundlag i forretningen
  • bidrage til at videreudvikle og drifte vores eksisterende SAP BI-løsninger
  • bidrage til digitalisering og automatisering af leverancer og processer inden for særligt økonomi og HR. 

Er du nysgerrig?
For at blive en del af graduateholdet er det et krav, at du er nyuddannet (op til et års erfaring) eller er ved af færdiggøre din uddannelse. 

Der er sandsynligvis tale om en kandidatgrad som fx cand. merc., cand.oceon., eller cand.scient., men der kan være flere veje ind i jobbet. Det er derfor ikke så afgørende med baggrund, som det er, at du motiveres og er nysgerrig på at arbejde med data i vores forretning. Kan du vinge af på det, modtager vi meget gerne din ansøgning.

Som noget særligt, bliver du som graduate hos os i Koncernøkonomi og Styring en del af et forløb på to år, hvor du rokerer i forskellige funktioner inden for vores afdeling. 

Det er derfor en fordel, hvis du har en baggrund inden for eller interesserer dig for forskellige økonomiske eller styringsmæssige fagområder, hvad end det er økonomistyring, regnskab eller portefølje-/risikostyring. 

Vi tilbyder dig en unik tværgående indsigt i funktionerne i en stor økonomifunktion og en stejl læringskurve, så du efter dine to år i forløbet står bedst muligt rustet i din faste stilling. 

Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
Som graduate i ATP bliver du fastansat, begynder sammen med ATP's øvrige graduates og deltager i et fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. 

Vil du vide mere om ATP's graduateforløb, kan du besøge vores hjemmeside på www.atp.dk/graduates.

I Koncernøkonomi og Styring ser vi frem til at få dig med på holdet i en afdeling, hvor vi samlet set er mere end 70 medarbejdere, der arbejder med alle aspekter inden for data, som bruges i den daglige drift og udvikling af en stor koncern som ATP.

I teamet er vi fire digitaliserings-, data- og BI-specialister, og du bliver den femte.

Vi arbejder primært med økonomi- og HR-data og udvikler løbende med andre datakilder eller former for oplysninger, som kan berige det grundlag, medarbejdere og ledelse i ATP foretager beslutninger på baggrund af. 

Vi møder dig med forventningen om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

=dig? Så send os dit CV
Send os en kort ansøgning, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen. Derudover skal vi også have dit CV og dine eksamenspapirer (hvis du først bliver færdig til sommer, er det dine hidtidige resultater, vi er interesserede i). 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

ATP's næste graduateforløb starter officielt mandag den 2. september 2024, men der er mulighed for ansættelse og opstart tidligere: Enten som studentermedhjælper indtil du er færdig med uddannelsen - eller fuldtid, hvis du allerede har færdiggjort studiet.

Vi behandler henvendelser løbende. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Birgitte Forum Christensen på bch@atp.dk eller tlf. 51 36 36 08.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid #premium

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder