Graduate til Governance og jobbet som Identity & Access Management Analyst

Vil du arbejde med risici og governance og deltage i vores 12-måneders graduateforløb, der sikrer dig et unikt netværk og masser af faglig og personlig udvikling? Så er det dig, vi leder efter til vores kompetencecenter for roller og rettigheder.

Vil du udvikle dig til at blive governance-specialist?
I ATP er på vi på udkig efter en graduate til afdelingen Drifts- og Projektrisiko. Her sidder 10 dygtige kolleger, der er specialister, når det drejer sig om governance og risikostyring.

Vi søger dig, der har lyst til at blive en af dem, der ved allermest om governance for roller og rettigheder på tværs af organisationen. Et spændende område, som påvirker alle medarbejdere i ATP, og hvor der er stor ledelsesmæssig bevågenhed. 

Konkret bliver det dig, der:

  • bliver en del af et større transformationsprojekt inden for governance i ATP 
  • implementerer et nyt IT-system til styring af roller og rettigheder i ATP
  • rapporterer til ledelsen gennem PowerPoints, der gør det komplekse forståeligt
  • sørger for, at det er de rigtige medarbejdere, der har adgang til de rigtige systemer
  • sætter retning, vejleder og hjælper forretningen med ATP’s rolle og rettighedskoncept
  • bidrager til optimering og automatisering gennem Power BI og Excel.

Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring. Vi forventer ikke, at du er 100-metermester fra start. Men vi er ret sikre på, at vi kan hjælpe dig med at blive det.

Vil du give dig selv den bedste begyndelse?
Som graduate i ATP bliver du fastansat og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. 

Forløbet giver dig de bedste muligheder for at indfri dine faglige ambitioner samtidig med, at du bliver en del af et socialt netværk af nyudklækkede kandidater ligesom dig selv. Du kan læse mere om forløbet her.

Som en del af Drifts- og Projektrisiko indgår du til hverdag i en afdeling, hvor opgaverne favner vidt, og vi er i kontakt med hele huset. Vi sikrer koncept for rolle og rettighedsstyring i ATP, udfører risikovurderinger, beredskabsplaner og forretningsgange.

Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Er du nysgerrig?
Du har – eller er ved at færdiggøre – en relevant kandidatuddannelse.

Vi har ikke en bestemt studieretning i tankerne. Det vigtigste er, at du:

  • vil arbejde i krydsfeltet mellem IT og forretning
  • er interesseret i en stejl oplæringskurve, så du på sigt kan blive specialist inden for området. 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til dataanalyse eller governancemodeller, men det er ikke et krav. Til gengæld er det centralt, at du:

  • er nysgerrig på sammenhænge, optimering og automatisering
  • trives med mange og forskellige typer af opgaver
  • besidder en holistisk tankegang og kan tænke på tværs i en kompleks organisation.

=dig? Så send os en ansøgning
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder øje med indkomne ansøgninger løbende, og fra uge 9 begynder vi at afholde samtaler.

Vi ansætter løbende og i takt med, at vi møder de rette personer. 

ATP's næste graduateforløb har officielt opstart fredag d. 1. september 2023, men der er mulighed for ansættelse og opstart tidligere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

  • Identity & Access Management Analyst Lau Bak Larsen på 2972 6485 eller labl@atp.dk 
  • afdelingschef Katja Aabye på 2044 9296 eller ka@atp.dk.



#LI-hybrid
 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder